Nyhed -

Highlights uge 46 - Discovery Networks Danmark

'Nations League: Wales – Danmark' fredag kl. 19:00 på Kanal 5.

Direkte fra Cardiff City Stadium i Cardiff. Det danske fodboldlandshold kan spille sig på førstepladsen i deres Nations League-gruppe med en sejr over Wales. Og det burde ikke være en umulig opgave for Åge Hareides mandskab. For hvis bare Danmark kan få sat Christian Eriksen lige så meget i scene som i den første kamp mod waliserne, ser det rigtig godt ud. Her scorede Tottenham-spilleren to gange, og sørgede på den måde for, at Danmark vandt kampen 2-0.

'Jagten på Sexkrænkerne' onsdag kl. 21:00 på Kanal 5 og på Dplay.

Seksuel afpresning på internettet, også kaldet "sextortion", er i stærk stigning i Danmark. Sverre Quist får et tip om en person, der via en falsk profil på facebook, kalder sig "Klaus Jensen". Han afpresser piger på netop facebook og skriver, at han har nøgenbilleder af dem, og at han vil lægge dem ud på nettet. Klaus Jensen afpresser også et kærestepar i forsøget på, at få dem til at udlevere nøgenbilleder. Sverre allierer sig med parret, og de indleder en hæsblæsende jagt på Klaus Jensen og hans sande identitet. Undervejs møder Sverre også flere ofre for sextortion, der kan fortælle, at afpresningen kan have fatale konsekvenser.

'Politiets Specialenhed' tirsdag kl. 21:00 på Kanal 5 og på Dplay.

Hos Vestegns Politi bliver vi præsenteret for et af politiets mest moderne, tekniske redskaber: ANPG. Det står for ”automatisk nummerpladegenkendelse”. Systemet bruges primært til bekæmpelse af kriminalitet på tværs af landegrænser, som f.eks. menneskesmugling, men i programmet ser vi endvidere, hvordan systemet også bruges i større efterforskningssager, hvor det blandt andet har været brugt til at fælde en større tricktyveribande fra Polen.

TV-premiere: 'Rod i Juleromatikken' lørdag kl. 20:00 på Kanal 4.

Emory er en travl rejseforfatter, og hun planlægger at tilbringe den søde juletid med at trække stikket og få slappet sådan rigtigt af. Det viser sig imidlertid, at der er sket en dobbeltbookning hos firmaet, som udlejer hendes feriehytte, og pludselig skal Emory bo sammen med en enkemand inklusiv hans datter og gamle mor. Så der røg den perfekte ferie. Eller hvad? For det, der starter som en frustrerende misforståelse, udvikler sig nemlig snart til en vaskeægte juleromance!

Emner

  • Sport

Kategorier

  • landshold
  • julefilm
  • tv-premiere
  • kanal5
  • kanal4
  • dplay
  • nations league

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919