Nyhed -

​Highlights Uge 50 - Discovery Networks Danmark

TV-Premiere: 'Suicide Squad' mandag kl. 21:00 på Kanal 5.

Hvad stiller man op, når en uovervindelig, udenjordisk fjende pludselig slippes løs på Jorden og truer med at udrydde hele verdens befolkning? Man håndplukker naturligvis de farligste og mest hensynsløse superskurke i en absolut hårdtslående selvmordpatrulje, forsyner dem med alverdens våben og sender dem ud for at rydde op! Det er i hvert fald den amerikanske efterretningsagent Amanda Wallers plan, og til at starte med fungerer den også efter hensigten. Men så blander den psykotiske Joker sig i missionen, og tingene begynder at køre af sporet. Det gælder også for den overnaturlige trussel, som er en pæn slat mere farlig, end Waller har fortalt gruppen, og superskurkene indser snart, at de ude, hvor de slet ikke kan bunde!


TV-Premiere: 'Julekort fra hjertet' lørdag kl. 20:30 på Kanal 4.

Darcy Blake elsker sit job hos Harrington House, der fremstiller flotte og personlige julekort. Darcy står for at skrive kortene, og hun sætter en stor ære i at skrive nogle både meningsfulde og vedkommende kort, som gør indtryk. Så på den måde er hun lidt gammeldags sammenlignet med sine jævnaldrende, som ikke orker andet end at sende korte, upersonlige beskeder på sms og e-mail. Derfor bliver det også noget af en udfordring, da Darcy får ny, flot chef hentet direkte fra Silicon Valley og den digitale verden. For han har et helt andet syn på højtiden, og hvordan man skal kommunikere med hinanden, hvilket får de to på kollisionskurs både professionelt og personligt!


Familiefilm: 'Frost' lørdag kl. 18:45 på Kanal 5.

De to søstre Anna og Elsa står hinanden meget nær, og Anna elsker, når Elsa bruger sine magiske iskræfter til at skabe alverdens fantastiske figurer. Men en dag går det helt galt, da Elsa mister kontrollen over sine voksende kræfter, og hun ved et uheld skader sin søster. Forældrene beslutter at skille børnene ad i et forsøg på at begrænse faren ved Elsas kræfter, men adskillige år senere går det galt igen, da Elsa i vrede indhyller hele landsdelen i en evig vinter. Hun flygter op i bjergene for at slippe væk fra familien, men båndet mellem søstrene er stadig stærkt, og Anna beslutter sig sammen med sneeksperten Kristoffer, hans rensdyr Svend og den levende snemand Olaf at drage ud for at finde Elsa og bryde isforbandelsen.


TV-Premiere: 'En jul efter hjertet' onsdag kl. 20:30 på Kanal 4.

Isobel har aldrig rigtig dyrket det der med julen, og sammen med sin nye kæreste overvejer hun at tilbringe højtiden på Hawaii langt væk fra sne og juletræer. Men så finder hun en gammel juleliste, som hun skrev, da hun var barn, og pludselig vælter alle drømmene om den perfekte jul frem i hende igen. Hendes liste er fyldt med juletraditioner, som hun aldrig har oplevet, men altid gerne ville prøve – blandt andet at stå på skøjter og få taget billeder med julemanden. Derfor beslutter hun også at tage på ferie i den mest julede by af dem alle og booke en snehytte, men hendes kæreste har ikke lyst til at tage med. Heldigvis møder hun snart en ny og meget sympatisk fyr, som ryger helt op øverst på Isobels ønskeseddel. 

Emner

  • Massemedier

Kategorier

  • familiefilm
  • tv-premiere
  • julefilm
  • kanal4
  • kanal5

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919