Skip to main content

Olympisk update #2 fra Discovery Networks/Eurosport

Nyhed   •   Jan 29, 2018 08:00 CET

Velkommen til olympisk update fra Discovery Networks Danmark/Eurosport, hvor vi opdaterer dig på vinterlegene med indsigt, indhold og kommentarer fra Eurosports eksperter. 

Vinter-OL sendes fra den 9. februar på Kanal 5, Eurosport 1, og Eurosport 2. Du kan desuden se eller gense hvert et øjeblik af vinterlegene på streamingtjenesten Eurosport Player.

Kendt dansk atlet slutter sig til OL-ekspertholdet

Når Discovery Networks/Eurosport blænder op for vinter-OL den 9. februar, så er det blandt andet med Sophie Fjellvang-Sølling som ekspert på skicross. Sophie Fjellvang-Sølling er i forvejen en del af Eurosports faste ekspertteam og den tidligere professionelle skiløber glæder sig især til én ting:

- Jeg glæder mig meget til at følge min egen sportsgren, skicross. Jeg kender de fleste af de piger, der stiller op, og skicross er en meget personlig ting for mig. Jeg ved, hvad de går igennem, og hvor meget hårdt arbejde det kræver for at komme dertil. Når man kommenterer det, som jeg skal under legene, så følger man disciplinerne meget intenst.

Følg det danske vinter-OL-hold på Eurosport

Eksperten Sophie Fjellvang-Sølling er ikke den eneste, der glæder sig til vinter-OL. Den seneste tilføjelse til den danske trup, Christoffer Faarup, der deltager ved sit andet vinter-OL ser frem til igen at mærke den olympiske sne under skiene:

- Jeg glæder mig til at stille til start på styrtløb. Den følelse er fantastisk, og så giver det jo lidt ekstra at præstere for Danmark som land, når man er til OL, og det er en ret fed følelse.

Optakten til PyeongChang 2018 har ikke været en dans på roser for den unge skiløber, der har haft en hård optakt til legene. Christoffer Faarup er da heller ikke helt tilfreds med sine resultater:

- Jeg har haft en hård optakt til OL, hvor jeg gennem hele sæsonen har kørt en masse World Cups og presset mig selv mod verdens bedste. Selvom jeg ikke føler, jeg har fået de resultater, jeg gerne ville have haft, og egentlig også føler jeg har fortjent at få, så har jeg vist god form i mange krævende partier og steder, som normalt ikke ville passe mig, da de er tekniske. Jeg ved, jeg kører bedre teknisk end før, og efter lidt problemer med støvler og setup, som nu er løst, så tror jeg godt, jeg kan nå at spidse formen helt af til OL.

Sophie Sølling stillede som aktiv atlet til start i skicross, og selvom det ikke er samme disciplin, som Christoffer Faarup stiller op i, har Sophie Sølling fulgt med på sidelinjen:

- Jeg tager hatten af for Christoffer Faarup og hans evner indenfor alpin. Christoffer har udvist en gejst, selvom det er en svær disciplin at dyrke. Der skal være meget sikkerhed, og man skal bruge hele bjerget, så det er ikke en disciplin, du kan træne og udøve hvor som helst. Det bliver rigtigt spændende at følge ham under legene i PyeongChang.

Snowboardenes ukronede konge med perfekt optakt

Når snowboardkonkurrencerne starter i PyeongChang den 10. februar, kan man som seer glæde sig til at se en af verdens allerstørste stjerner indenfor vintersport. Snowboardenes ukronede konge, amerikanske Shaun White, demonstrerede tidligere på måneden sin formåen, da han indkasserede den perfekte score – 100 point – for sin indsats i snowboarddisciplinen halfpipe ved et kvalifikationsstævne i Colorado. Se det spektakulære run nedenfor. 

Kom til OL-pressemøde den 1. februar


Den 1. februar løfter vi sløret for vores danske OL-dækning på Kanal 5 og Eurosport-kanalerne og præsenterer vores hold af værter og eksperter, der fra den 9. februar skal bringe OL helt ind i danskernes stuer. Læs mere og tilmeld dig her

Indhold fra Eurosport

Se eller gense Shaun Whites legendariske 'perfect 100':

Brug klippet vha. følgende embedkoder: 

Javascript: <script src="https://content.jwplatform.com/players/N0BiG3Db-9GtHyOIQ.js"></script>

Iframe: <div style="position:relative; padding-bottom:56.25%; overflow:hidden;"><iframe src="https://content.jwplatform.com/players/N0BiG3Db-9GtHyOIQ.html" width="100%" height="100%" frameborder="0" scrolling="auto" allowfullscreen style="position:absolute;"></iframe></div>

Tag en rundtur i Christoffers Faarups disciplin, alpint skiløb, med Eurosport Sport Explainer:

Brug klippet vha. følgende embedkoder: 

Javascript: <script src="https://content.jwplatform.com/players/N0BiG3Db-9GtHyOIQ.js"></script>

Iframe: <div style="position:relative; padding-bottom:56.25%; overflow:hidden;"><iframe src="https://content.jwplatform.com/players/N0BiG3Db-9GtHyOIQ.html" width="100%" height="100%" frameborder="0" scrolling="auto" allowfullscreen style="position:absolute;"></iframe></div>