Skip to main content

Paul Casey forsvarer sin sejr i ”The Snake Pit” på GOLFTV

Nyhed   •   Mar 19, 2019 12:06 CET

Englænderen Paul Casey er tilbage på ved Valspar Championship, hvor han sidste år vandt foran Tiger Woods. I år skal han op mod verdens nummer 1.

Valspar Championship kan ses på GOLFTV og Eurosport 2 med danske kommentatorer. GOLFTV er den nye streamingtjeneste, som giver adgang til live og on-demand dækning af PGA TOUR via computer, mobil, tablet og Chromecast.

GOLFTV kan ses fra 49.-/md. og lige nu tilbydes golf fans en måneds gratis adgang på GOLF.TV.

Sidste års sejr i Valspar Championship var blot Caseys anden på PGA TOUR, og den første i ni år, efter han tilbage i 2009 vandt Shell Houston Open. Sejren på den krævende Copperhead bane på Innisbrook Resort sendte Casey op som nummer 12 i verden. Det var medvirkende til, at han sluttede sæsonen som nummer 25 på FedEx Cup ranglisten og fik et wildcard af Thomas Bjørn til Europas Ryder Cup hold.

I år skal Casey op mod verdens nummer 1, Dustin Johnson, der spiller med i Valspar Championship for første gang siden 2010. Johnson har allerede vundet to gange i år: først i Saudi Arabien på European Tour og senest WGC turneringen i Mexico i februar. Det er altså en meget formstærk verdensetter, der kommer til Innisbrook i denne uge.

Feltet i Valspar Championship tæller hele 13 ud af verdens 30 bedste spillere. Udover Dustin Johnson, får Paul Casey også selskab af Patrick Reed, der sidste år delte andenpladsen med Tiger Woods, samt flere af sine Ryder Cup kollegaer. Både Jon Rahm, Sergio Garcia og Henrik Stenson er med i feltet. Desuden deltager Jim Furyk, som i sidste uge tog 2. pladsen i THE PLAYERS Championship.

Pas på slangen på Innisbrook

The Copperhead Course er en smal bane med udfordrende greens, men banen er mest kendt for ”The Snake Pit”: betegnelsen for de sidste tre huller på banen. Spillerne bliver ved ”indgangen” til Snake Pit mødt af en bronzefigur af en Copperhead slange, så ingen er i tvivl om hvad der venter. 

Det lange par 4 hul, 16. hul, spiller som et af de sværeste på PGA TOUR. 17. er et langt par 3 hul, mens 18. er langt, smalt og spiller op ad bakke til en green, der er godt gemt, og beskyttet af bunkers. Det er de færreste, der kommer gennem de huller uden at blive bidt af slangen.

Valspar Championship kan følges på GOLFTV og Eurosport 2:

  • Torsdag den 21.3.: 19.00 – 23.00 (samt Featured Group dækning på GOLFTV fra kl. 12.45.)
  • Fredag den 22.3.: 19.00 – 23.00 (samt Featured Group dækning på GOLFTV fra kl. 12.45.)
  • Lørdag den 23.3.: 18.00 – 23.00 (Kun på GOLFTV)
  • Søndag den 24.3.: 18.00 – 23.00 (Kun på GOLFTV)

Anders Sigdal og Andreas Hartø kommenterer.

GOLFTV viser mere end 2.000 timers live golf hvert år – inklusive THE PLAYERS Championship, the FedExCup Playoffs og the Presidents Cup – og et stort udbud af premium on-demand videoer, med sportens største stjerner.

Kort om Discovery Networks Danmark

Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.. Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.

Kort om GOLFTV

GOLFTV er den første destination, som forener alle golffans over hele verden. Hjertet af GOLFTV er live og on-demand streaming, som viser alle øjeblikke af PGA TOUR med verdens bedst spillere. Gennem innovation og teknologi tilbyder GOLFTV en ny måde at se, spille og engagere sig i spillet hver dag. GOLFTV er en del af Discovery. Besøg GOLF.TV og følg @GOLFTV på Twitter og på Facebook for at få de seneste nyheder.