Pressemeddelelse -

Bilen er de kendtes og danskernes kampplads

Vi råber. Vi skændes, og vi blander os. Danskerne er ikke bange for at tage en konflikt, når de sidder bag rattet eller som passager i en bil, viser en ny undersøgelse. I bilen kommer vores sande følelser frem, og det er et centralt omdrejningspunkt i en ny programserie på Kanal 5, ’5. Gear’, som viser, hvordan kendte reagerer, når de kommer bag rattet i vilde stunts og hæsblæsende ræs.

Det går ikke stille for sig, når danskerne sætter sig bag rattet. En ny undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Discovery Networks Danmark, viser, at hver fjerde dansker skændes i bilen, og næsten hver tredje danske mand råber af deres medtrafikanter. Og netop de store følelser er, hvad Kanal 5 gerne vil vise, når de på mandag den 4. september lancerer programmet ’5. Gear’. I ’5. Gear’ kommer seerne helt tæt på, når 32 kendte danskere, som eksempelvis Peter Falktoft, Uffe Holm, Anders Breinholt, Sofie Linde og Mascha Vang bliver udsat for ekstremt pres i bilen og dyster mod hinanden i en række hæsblæsende ræs.

- På Kanal 5 er vi altid tæt på danskerne, og på emner som har relevans. Det er også derfor, vi er glade for at kunne vise danskerne en række kendte danske personer, der reagerer ligeså vildt, som vi selv gør, når de bliver sat bag rattet, siger Anne Garlichs, der er programdirektør hos Discovery Networks og uddyber:

- Der sker noget særligt med mennesker, når vi bliver sat sammen i en bil. Vi taler mere, føler mere og råber mere. I ’5. Gear’ har vi taget det ud i ekstremerne, for det vi udsætter de kendte for, ligger meget langt fra, hvad man oplever på en almindelig dansk landevej. Det sjove er dog, at de fleste danskere godt ville kunne relatere sig til mange af de situationer, der opstår, siger Anne Garlichs.

I ’5. gear’ har skuespiller Anders W. Berthelsen sin debut som TV-vært, og flankeres af medværterne Casper Elgaard, tidligere racerkører, og bloggeren Emilie Lilja.

De kendte skal ikke alene dyste mod hinanden, men også overvinde sig selv, når de udsættes for ekstreme situationer, som blandt andet inkluderer at sidde i biler, der bruges som curlingsten, at køre op på ladet af en lastbil i fuld fart og håndtere at sidde i en bil, der flipper på hovedet.

Mændene vil helst bag rattet

I ’5. Gear’ er det både mænd og kvinder, der skal styre bilerne. Men spørger man danskerne, er det stadig mændene, der foretrækker at sidde bag rattet. Hele 58 procent af mændene foretrækker nemlig at være chauffør, hvis der er flere i bilen. For kvinderne gælder det kun hver fjerde. Dog tager kvinderne gerne styringen fra sidelinjen, idet hele 61 procent af kvinderne svarer, at de blander sig i en chaufførs kørsel, hvorimod kun 38 procent af mændene kunne finde på at gøre det samme.

Det er dog ikke sådan, at kvinderne kører mere fornuftigt, når de endelig sætter sig bag rattet. Knap 40 procent af både mænd og kvinder svarer, at de kan lide at trykke speederen helt i bund. Det er især mænd og kvinder i aldersgruppen 30-39-årige, der kan lide at køre stærkt. Her er det næsten hver anden, der har fart i blodet. Og det er en væsentlig pointe, mener programdirektøren:

- Udover at ’5. Gear’ er et ekstremt underholdende program, der både kan få folk til at trække på smilebåndet og ud på kanten af sædet, så viser det nye sider af de medvirkende. Sandheden om de deltagende kommer frem, og det bliver tydeligt, at vores kendte kvinder i programmet også er helt vilde med at køre stærkt”, siger Anne Garlichs.

’5. Gear’ har premiere mandag d. 4. september kl. 21.00 på Kanal 5.

Om ’5. Gear’

’5. Gear’ er Kanal 5’s nye hæsblæsende actionprogram. Mod, frygt og angst krydres med masser af humor, sjov og vild konkurrence, når 32 kendte danskere i hold af to, skal kæmpe mod hinanden i et action-packed ræs krydret med fuldstændig halsbrækkende stunts.

Vært for programmet er skuespiller Anders W. Berthelsen, som har sin debut som TV-vært. Han assisteres af medværterne Casper Elgaard, tidligere racerkører, der kommenterer på de medvirkendes køreegenskaber, og bloggeren Emilie Lilja tager temperaturen både før og efter de vilde stunts.

Deltagerne i programmet er:

  • Casper Crump + Nicolaj Kopernikus
  • Thomas Hartmann + Sofie Stougaard
  • Bubber + Ibsen
  • Naser Khader + Özlem Cekic
  • Felix Smith + Peter Falktoft
  • Jesper Skibby + Nicoline Toft
  • Rasmus Jarlov + Mascha Vang
  • Jim Lyngvild + Ditte Okman
  • John Faxe + Rikke Hørlykke
  • Anders Breinholt + Anders Lund Madsen
  • Tomas Villum + Maria Montell
  • Uffe Holm + Saszeline Dreyer
  • Sofie Linde + Esben Bjerre
  • Thomas Skov + Petra Nagel
  • Lars Rasmussen + Robert Hansen
  • Lars Krogh Jeppesen + Krede

Fakta fra spørgeskemaundersøgelsen:

Kan du lide af køre stærkt?

  • Ja (mænd): 40%
  • Ja (kvinder): 37%
  • Ja (total): 39%
  • Nej (mænd): 60%
  • Nej (kvinder): 63%
  • Nej (total): 61%

Hvad laver du, når du er alene i bilen?

Synger højt

  • Mænd: 18%
  • Kvinder: 47%
  • Total: 32%

Hvilke af følgende situationer har du oplevet, mens du har siddet i en bil?

  • Jeg har blandet mig i en chaufførs kørsel (mænd): 38%
  • Jeg har blandet mig i en chaufførs kørsel (kvinder): 61%
  • Jeg har blandet mig i en chaufførs kørsel (total): 50%

Råber du af dine medtrafikanter i trafikken?

  • Ja (mænd): 29%
  • Ja (kvinder): 25%
  • Ja (total): 27%

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • 5gear
  • kanal5

Om Kanal 5

Kanal 5 er Discovery Networks Danmarks hovedkanal og byder på det bedste inden for danskproducerede programmer. Her finder seerne action-packed underholdning, nervepirrende krimiprogrammer, stærke reportageserier, de bedste udenlandske serier og blockbuster-film. Kanal 5 er desuden hjemmebane for alle Danmarks fodbold VM-kvalifikationskampe.

Om Discovery Networks Danmark

Discovery Networks Danmark dækker over 12 stærke tv-kanaler og to streamingtjenester – Dplay samt Eurosport Player. I Danmark kan vores kanaler ses af ca. 87 % af alle husstande. Vores kommercielle seerandel blandt danskere 15-50 år er ca. 22 %. Discovery Networks Danmark er en del af den nordeuropæiske region i det globale Discovery Networks International. Regionen omfatter 6 områder: Danmark, England & Irland, Benelux, Norge, Sverige og Finland. I den nordeuropæiske region når Discovery Networks ud til seere i 17 forskellige lande og territorier med 30 kanalbrands og hele 68 mio. seere hver måned.

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919