Pressemeddelelse -

EUROSPORT GØR GRAND-SLAM GRANDE

Eurosport 1 og 2, Eurosport Player og Eurosport.dk blænder fra den 27. maj op for årets anden Grand Slam-turnering, når Roland Garros går i gang i Paris. Eurosport bringer dermed danskerne helt tæt på verdensstjerner som Caroline Wozniacki, Rafael Nadal, Novak Djokovic og Simona Halep i Paris.

Eurosport 1 og 2 samt Eurosport Player ruller den helt store dækning ud og agerer igen hele Danmarks tennishjemmebane, når den franske Grand Slam-turnering, Roland Garros, begynder den 27. maj.

Den altid veloplagte og dygtige Signe Vadgaard er på plads i Paris, hvorfra hun løbende leverer nærværende reportager om turneringens mange stjerner og ikke mindst det store danske håb, Caroline Wozniacki.

Hjemme i studiet får kyndige Zak Egholm besøg af nogle af landets største tenniskapaciteter, når Michael Mortensen, Frederik Løchte og Malou Ejdesgaard sidder klar med analyser af dagens begivenheder og indtryk.

Derudover vil der også være massiv dækning af hele turneringen på www.eurosport.dk, hvor man får den udvidede Roland Garros-oplevelse. Her vil man kunne finde alt om Caroline Wozniacki, som skal forsøge at følge op på sin store triumf ved Australien Open tidligere på året.

- Hos Eurosport glæder vi os enormt til at give danskerne den bedste seeroplevelse, når Caroline Wozniacki sætter alt ind for at vinde sin anden Grand Slam-titel. Vi disker derfor op med en underholdende fjernsynsoplevelse på Eurosport 1 og 2 samt en digital fest, der giver streamingoplevelsen på Eurosport Player en ekstra dimension, siger Anders Bay, sportsdirektør i Discovery Networks Danmark og fortsætter:

- Signe Vadgaard kommer til at rapportere direkte fra Paris bakket op af vores store internationale Eurosport-hold, og de muligheder det giver for indsigt og eksklusive interviews. Vi satser på at tage den gode stemning og kærlighed til sporten, som vi kender fra vores fodbolddækning, med ind i studiet, hvor Zak Egholm med vores stærke hold af eksperter pakker det vigtigste af det hele ind: De bedste tenniskampe med de bedste spillere i verden, slutter Anders Bay.

Dermed er der lagt op til, at alle tennisfans bliver godt forkælet, men det slutter ikke her.

Roland Garros er sammen med Australian Open og US Open med til at definere Eurosport som landets førende tenniskanal. Derudover kan alle kampene fra Paris selvfølgelig også ses live eller on demand på Eurosport-player. Her kan man selv vælge, hvilken bane eller spiller man vil følge.

Og i år bliver der tilføjet endnu et lag til dækningen, når det også bliver muligt at følge den talentfulde Clara Tausons kampe i juniorudgaven af den franske grusturnering.

Hendes kampe kan ses eksklusivt og gratis på Eurosport.dk. 15-årige Clara Tauson blev som 13-årig dansk seniormester som den yngste i historien. På ITF Junior Circuit har hun vundet fire singleturneringer, og i april 2018 var hun blandt de ti bedste juniorspillere i verden.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • eurosport 1
  • eurosport.dk
  • eurosport 2
  • eurosport player

Discovery Networks Danmark dækker over 12 stærke tv-kanaler og to streamingtjenester – Dplay samt Eurosport Player. I Danmark kan vores kanaler ses af ca. 87 % af alle husstande. Vores kommercielle seerandel blandt danskere 15-50 år er ca. 22 %. Discovery Networks Danmark er en del af den nordeuropæiske region i det globale Discovery Networks International. Regionen omfatter 6 områder: Danmark, England & Irland, Benelux, Norge, Sverige og Finland. I den nordeuropæiske region når Discovery Networks ud til seere i 17 forskellige lande og territorier med 30 kanalbrands og hele 68 mio. seere hver måned.

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919

Relateret materiale