Pressemeddelelse -

Kærlighed, karriere og konkurs: Rasmus Nøhr i ny sæson af Kendis-reportagen

Den nye sæson af Kendis-reportagen på Kanal 4 tager seerne helt tæt på Rasmus Nøhr, og de op- og nedture livet har budt musikeren, siden han blev folkeeje i 00’erne. 'Rasmus Nøhr – Kærlighed, karriere og konkurs' er overskriften på den ærlige og åbne skildring, som har premiere den 21. august kl. 21:00 på Kanal 4.

I 00’erne var Rasmus Nøhr hele Danmarks darling. Det ene hit fulgte det andet, og det samme gjorde tilbuddene – også fra kvinderne. Men medvinden har lagt sig, og Nøhr er nået til et vendepunkt i sit liv. Han er 44 år, single, på randen af fallit og han kan ikke længere løbe fra livets store spørgsmål.

I fire afsnit af Kendis-reportagen kommer seerne helt tæt på Rasmus Nøhr og den skillevej, der præger hans liv - mod bunden eller toppen.

Det er musik og kærlighed og kærligheden til musikken, der altid har drevet mig fremad - og stadig gør det. Jeg er indrettet til at have begge ting i mit liv, og da begge ting forsvandt, blev det sgu svært”, fortæller Rasmus Nøhr.

Kærlighed, karriere og konkurs med alt på spil

I fire afsnit af Kendis-reportagen får seerne et unikt indblik i Rasmus Nøhrs liv, som det ser ud efter en tumultarisk periode med flere skridt tilbage end frem, en perlerække af forliste forhold og et album, der ikke engang blev anmeldt.

Nøhrs’ sidste satsning på et comeback til den danske musikscene viser sig også truet, da samarbejdspartnerne svigter, og konkursen lurer i baggrunden.

Rasmus Nøhr har med andre ord alt på spil - både professionelt og personligt – når han satser alt i et endeligt forsøg på at få karrieren tilbage på rette kurs og ægte kærlighed ind i sit liv.

Musikeren glæder sig til at give seerne et indblik i sit liv og sine tanker og håber, at det kan give stof til eftertanke:


Jeg er et menneske, som godt kan lide at fortælle historier. Jeg er glad for at kunne give folk et indblik i op- og nedture i en musikers liv – og forhåbentlig kan det inspirere andre til at stå ved og kæmpe for, hvad der driver dem i livet”, afslutter Rasmus Nøhr.

'Rasmus Nøhr – Kærlighed, karriere og konkurs' sendes i fire afsnit og har premiere den 21. august kl. 21:00 på Kanal 4.

Om Kendis-reportagen

Kendis-reportagen er et tilbagevende og populært Kanal 4-format, som går tæt på livet, tankerne og op- og nedturene hos en række fremtrædende danskere. Tidligere hovedpersoner i Kendis-reportagen tæller blandt andre Silas Holst, Oliver Bjerrehus, Frederik Fetterlein og Robert Hansen.

Om Kanal 4

Kanal 4 er Danmarks eneste kvindekanal. På Kanal 4 er der tid til nærvær og fordybelse, med vedkommende tv og et programunivers fyldt med inspirerende og bevægende underholdning. Kanal 4 sender indlevende og medrivende egenproduktioner, gode film, gribende dokumentarer og de bedste udenlandske serier.

Related links

Emner

  • Massemedier

Discovery Networks Danmark dækker over 12 stærke tv-kanaler og to streamingtjenester – Dplay samt Eurosport Player. I Danmark kan vores kanaler ses af ca. 87 % af alle husstande. Vores kommercielle seerandel blandt danskere 15-50 år er ca. 22 %. Discovery Networks Danmark er en del af den nordeuropæiske region i det globale Discovery Networks International. Regionen omfatter 6 områder: Danmark, England & Irland, Benelux, Norge, Sverige og Finland. I den nordeuropæiske region når Discovery Networks ud til seere i 17 forskellige lande og territorier med 30 kanalbrands og hele 68 mio. seere hver måned.

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919