Pressemeddelelse -

Direktørskifte hos Dr. Oetker Danmark

Direktørskifte hos Dr. Oetker Danmark

Adm. direktør for Dr. Oetker Danmark, Georg Heerdegen Parsbo tiltræder pr. 1.marts 2018 som Managing Director for Dr. Oetker UK. En stilling med øget ansvar og egen pizzafabrik. Direktørstolen kommer dog ikke til at stå tom. I Danmark overtager den nuværende direktør for Dr. Oetker Norge, Øystein Bu ligeledes pr. 1. marts 2018 den daglige ledelse af Dr. Oetker Danmark, og vil således få ansvaret for begge lande.


Over de seneste 15 år med Georg Heerdegen Parsbo ved roret, har Dr. Oetker Danmark formået at placere sig i top 5 over de mest kendte varemærker inden for fødevarer i Danmark, indlemme pizza på frost i danskernes hverdag og puste til alskens bagetrends med nylanceringer og opskriftsudvikling, der har til mål at fremme bageglæden.

Det er da heller ikke gået ubemærket hen i Bielefeld, Tyskland hvor den internationale direktion for Dr. Oetker har hovedsæde. De mente således, at det var på tide med en udfordring for Georg Parsbo i form af den nye stilling i Dr. Oetker UK.

Om skiftet fra Danmark til England udtaler Georg H. Parsbo ”England er et spændende sted lige nu, jeg har fået tilbudt et super interessant job på et meget sofistikeret dagligvaremarked, hvor Dr. Oetker UK har en flot markedsposition, jeg får min egen pizzafabrik og ansvaret for +500 medarbejdere. Så det er en super udfordring både professionelt og privat, hvor jeg og min familie nu får muligheden for at prøve os selv af i et andet land.”


Dr. Oetker Danmark lander imidlertid i trygge hænder hos en anden rutineret herre. Øystein Bu startede sin karriere i USA som indkøber for Foleys Department Stores (i dag en del af MACY’s) og har siden forvaltet forskellige stillinger indenfor FMCG; bl.a. som Direktør i Orkla Foods for Kims Norge og gennem de seneste 12 år, som Adm. direktør i Dr. Oekter Norge.

Med mere end 25 års erfaring indenfor FMCG har Øystein Bu altså et indgående kendskab til både virksomheden og branchen. Derudover er Øystein formand for DLF i Norge og bestrider adskillige bestyrelsesposter hos bl.a. GS1 Norge og Trade Solution AS.

På det norske marked har Øystein Bu stærkt positioneret Dr. Oetker på Europas største pizzamarked pr. indbygger, hvorfor han internt i Dr. Oetker populært kaldes ”Pizzabaronen”. I Norge spiser de da også gennemsnitligt 4,5kg frysepizza pr. pers. om året. Til sammenligning er det 1,5kg i Danmark.

Den kommende dobbeltdirektør ser da også frem til at overbevise danskerne om at spise mere god pizza ”Der er ingen tvivl om at Georg (red. nuværende direktør for Dr. Oetker Danmark) har gjort et fantastisk stykke arbejde på det danske marked og nu glæder jeg mig til selv at tilføje et par af mine norske ingredienser til opskriften.”


Begge ønskes de al held og lykke i deres nye stillinger.

Yderligere information

Georg Heerdegen Parsbo

Administrerende Direktør

Dr. Oetker Danmark A/S

Tlf.: +45 44 94 52 33

Email: Georg.parsbo@oetker.dk

Emner

  • Arbejdsliv

Kategorier

  • detail
  • fødevarevirksomhed
  • fødevarebranche
  • kager
  • frosne fødevarer
  • bagning
  • dr. oetker
  • foodservice

Dr. Oetker Danmarks A/S er et datterselskab af den tyske koncern Dr. August Oetker KG, der har datterselskaber i over 40 lande.

Produktsortimentet består bl.a. af bageartikler og dekoration, desserter, dessertsaucer, kølede desserter og frosne pizzaer samt kager. Dr. Oetker er markedsleder indenfor de fleste af disse kategorier.

Der er løbende udvikling af eksisterende produktsortimenter samt tilvækst af nye kategorier. Tre faktorer der kendetegner Dr. Oetkers produkter er; høj råvarekvalitet, god smag og enkel tilberedning – kort sagt kvalitet er den bedste opskrift.

Dr. Oetker afsætter sine produkter i både detail og foodservice sektoren.

Kontakt

Øystein Bu

Pressekontakt Adm. Direktør Dr. Oetker Danmark A/S +45 44 945233

Heidi Borgmann

Pressekontakt Executive Head of Marketing Marketing - Dr. Oetker Danmark A/S +45 44 52 43 03