Pressemeddelelse -

Fuld fart på pisterne

Endelig er der faldet sne i Alperne, og der er kommet drøn på salget af skirejser, særligt til de klassiske vinterferieuger 7 og 8. De skiglade gæster vælger i højere grad end tidligere at lade et rejsebureau ordne rejsen i stedet for at arrangere turen selv.

Danmarks Rejsebureau Forenings medlemmer fortæller, at der er rift om de ledige rejser til skisportsstederne i Alperne. Bureauerne oplever desuden større interesse i år for rejser, hvor skibureauerne har taget hånd om det hele til en fast pris.

— Flere gæster vælger et rejsebureau som arrangør i stedet for at stykke turen sammen selv. Prisen er ofte den samme – eller billigere – og du får fuld service både før, under og efter rejsen, siger Lars Thykier, administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, og tilføjer:

— Mange har måske oplevet at misse deres eget bestilte fly pga. trafik og sne på destinationen og stå med håret i postkassen, når de ikke kan komme hjem – i sådanne tilfælde hjælper et bureau hele vejen.

Den lidt kortere skiferie henover en forlænget weekend er også en populær rejseform, og det er ikke usædvanligt at rejse på flere skiferier i løbet af vinterperioden. En med familien i skoleferien og den næste over en forlænget weekend med en partner eller en vennegruppe.

Japan er skientusiasternes nye hit
I år er Japan blevet en skidestination som flere efterspørger. Her falder pulversne i helt andre mængder end i Alperne, og priserne på en uges skiferie er ikke voldsomt meget højere end en uge inden for Europas grænser. Rejsen derud kan være lige lang nok for børnefamilien, og derfor appellerer Japan indtil videre mest til den eventyrlystne skientusiast med lyst til at mærke nyt terræn under skiene.

Yderligere information
Kontakt Jakob Hahn, afdelingschef i Danmarks Rejsebureau Forening på + 3535 6611 eller drf@travelassoc.dk.

Emner

  • Turisme

Danmarks Rejsebureau Forening (Association of Danish Travel Agents and Tour Operators) er brancheforening for danske rejsebureauer. Foreningen blev stiftet i 1938 og har siden sin stiftelse arbejdet for at skabe attraktive vilkår for rejsebureauerne i Danmark.

Det er Danmarks Rejsebureau Forenings vision at være anerkendt som en ledende politisk repræsentant og rådgiver for danske rejsebureauer.

Det er Danmarks Rejsebureau Forenings mission at skabe attraktive vilkår for den samlede danske rejsebranche, herunder varetagelse af økonomiske og politiske interesser på et etisk funderet og bæredygtigt grundlag. Vores forhold til det enkelte medlem tager udgangspunkt i gensidig respekt, åbenhed, ærlighed og lydhørhed for medlemmets individuelle forhold, behov og ønsker.

Danmarks Rejsebureau Forening yder professionel rådgivning til medlemmerne og hjælper med at løse rejsebureauernes udfordringer. Vores rådgivningsydelser og politiske arbejde er med til at skabe & sikre professionalisme og udvikling i rejsebranchen.

Kontakt

Jakob Hahn

Advokat Afdelingschef 35301251