Nyhed -

CASE: DS Smith øger Royal Unibrews omsætning med kæmpe ølbil i bølgepap

Udfordringen

Udfordringen var at overbevise Royal Unibrew om, at vores idé kunne øge afsætningen og mærkegenkendelsen, samtidig med at den var økonomisk og nem at implementere.

Vores tilgang

For DS Smiths folk var det en spændende og udfordrende opgave at designe et display med udgangspunkt i kundens egne distributionsbiler, således at butikskunderne genkendte Royal Unibrews ølbiler og ikke bare den sædvanlige emballage. På en europalle opbyggede vi et førerhus, og dernæst et svøb på det antal paller der skulle udgøre lastbilens længde, og endelig en kopi af bagenden på lastbilen.

Resultater

  • Øget afsætning af Royal Unibrews ølmærker
  • Øget eksponering af Royal Unibrews mærke med en genkendelig 3D-attrap
  • Display med mulighed for tilpasning til butikkens størrelse og gulvareal
  • Hurtig og ukompliceret opbygning udført af butiksmedarbejderne selv
  • Optimeret med henblik på nem logistik, idet displayet kan foldes fladt sammen på en europalle, uden at det går ud over hverken udseende eller styrke
  • Yderligere afsætningsforøgelse, idet der var tale om relancering af et vellykket tidligere gennemført projekt, denne gang blot med flere displays
  • Henvendelser fra store dele af den danske dagligvarehandel, der var interesserede i at få fremstillet tilsvarende displays

Royal Unibrew A/S i en nøddeskal

Royal Unibrew producerer, markedsfører, sælger og distribuerer kvalitetsdrikkevarer. De har fokus på produkter inden for øl, maltdrikke, sodavand, energidrikke, juice, cider og long drinks. Royal Unibrew er en ledende regional aktør på en række markeder i primært Nordeuropa, Italien samt på de internationale markeder for maltdrikke, hvor hovedmarkedet omfatter Danmark, Finland, Italien og Tyskland samt Letland, Litauen og Estland.

I Danmark er Royal Unibrew den næststørste leverandør af øl og læskedrikke med en række stærke brands. I 2014 havde Selskabet en omsætning på DKK 6.056 mio. og afsatte 9,0 mio. hl øl, malt- og læskedrikke. I alt beskæftiger Koncernen, der har hovedsæde i Faxe, Danmark, ca. 2.400 ansatte på verdensplan. Royal Unibrew er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S og har ca. 14.000 navnenoterede aktionærer.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • royalunibrew
  • branding
  • display
  • ds smith
  • øget salg
  • bilka
  • pos
  • case

Relateret materiale