Pressemeddelelse -

Entertaineren og emballagevirksomheden

Jacob Haugaard og emballagevirksomheden DS Smith i kunstsamarbejde.

Kalenderen siger december, og det er endnu engang blevet tid til en af de faste traditioner hos emballagevirksomheden DS Smith i Vejle – nemlig årets kunstplakat. Hvert år indgår DS Smith et samarbejde med en kunstner om produktion af en kunstplakat, der gives væk som kundegave. I år faldt valget af kunstner på musiker og entertainer Jacob Haugaard og hans kunstværk ”Henrik, Tøsen og Haugaard”.

Multikunstneren

Multikunstneren Jacob Haugaard, der er kendt for sit arbejde med musik og underholdning, har inden for de seneste år intensiveret sit arbejde med billedkunsten. Årets kunstplakat er første gang, at Jacob viser sin malekunst offentligt.

Plakaten er trykt på virksomhedens offsetmaskine på fabrikken i Vejle, og Jacob Haugaard mødte selv op sammen med sin kone og Manager Ilse for at sikre, at kvaliteten og farverne var helt i top.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

DS Smith er en af Europas førende producenter af kundetilpasset emballage med fokus på topmoderne emballagedesign og lokal service tæt på kundernes placering. Vores produktportefølje omfatter transportemballage, forbrugeremballage, displays/POS og reklameemballage, kundetilpasset beskyttende emballage og industriel emballage, hvilket gør DS Smith i stand til at opfylde kravene på alle markedssegmenter.

Relateret materiale