Pressemeddelelse -

Tidligere emballagechef i Amazon får ansvar for DS Smiths e-handelssektor

DS Smith har udnævnt Isabel Rocher, der kommer fra en stilling som emballage- og forsendelseschef i Amazon i EU, til chef for sin ny specialiserede e-handelssektor.

Isabel Rochers opgave som chef for e-handelssektoren bliver at arbejde med at udvikle markedsførings-, udviklings- og innovationsfunktionen på tværs af Europa for at gøre DS Smiths tilbud inden for e-handel endnu mere attraktive.

Med sig har Isabel Rocher over 15 års erfaring fra emballage-, salgs- og markedsføringsfunktioner. Hendes seneste stilling var i Amazon, hvor hun havde ansvar for forsendelse i EU med et budget på over 100 mio. DKK, udvikling af nyskabende emballageløsninger og introduktion af en standardiseret tilgang til emballagetyper på tværs af Amazon i EU. Hun har desuden været ansat i Savoye Pack og Neopack Solutions (E3NEO).

Isabel Rocher siger selv: "E-handelsemballage er traditionelt blevet anskuet som et middel til at opfylde formålet: at bevare, markedsføre og beskytte et produkt. Men der er langt mere i stillingen end det, ikke mindst i nutiden med handel via adskillige kanaler og den nærmest eksplosive vækst inden for e-handel. Varerne skal naturligvis leveres i samme stand, som de forlod fabrikken i, men logistikkædens effektivitet og bæredygtighed samt frembringelse af den oplevelsesfaktor, som forbrugerne er vant til fra fysiske butikker, er helt afgørende."

"Emballagebranchen har stadig ikke helt fundet sig selv på dette felt, og DS Smiths fornemme tradition for innovation gør, at jeg ser frem til samarbejdet med kunderne om at afdække deres behov og formidle den yderst målbare værdi, som emballagen kan tilføre e-handels-logistikkæden."

E-handelschef Mark Shaw, der er markedsudviklingsdirektør i DS Smiths europæiske emballagedivision, udtaler: "Vi har i de senere år investeret massivt i vores emballageaktiviteter for at fastholde vores placering forrest i feltet. Vi har et solidt investeringsprogram og er fast besluttede på at indføre ny teknologi, der skaber værdi for vores kunder. Næste skridt i retning af at sikre, at vi fortsat leverer bæredygtige tilbud til vores kunder, der understøtter deres ambitioner inden for e-handel, er indførelsen af en øremærket europæisk e-handelsfunktion, der kan trække på erfaringer og idéer fra samtlige de lande, som DS Smith er aktiv i. Isabel medbringer en righoldig erfaring, så det er med store forventninger, jeg byder hende velkommen."

Emner

  • Erhverv

DS Smith er en af Europas førende producenter af kundetilpasset emballage med fokus på topmoderne emballagedesign og lokal service tæt på kundernes placering. Vores produkt portefølje omfatter transportemballage, forbrugeremballage, displays og reklameemballage, kundetilpasset beskyttende emballage og industriel emballage, hvilket gør DS Smith i stand til at opfylde kravene på hvert enkelt marked.