Pressemeddelelse -

Bakken åbner sæson med storstilet underholdningsprogram

Det bliver et brag af en sæson - Bakken åbner torsdag d. 17. marts, og hele påsken skrues der op for det helt store underholdningsprogram: Live-koncerter med stjernerne fra MGP og x-factor, børneunderholdning med Hr. Skæg og Bakkens fejring af den internationale lykkedag med en meget kendt fugl i fokus. Og det er kun en forsmag på hele sommerens eventprogram med store koncerter, teater, julefester og sjove happenings - altsammen gratis, naturligvis. 


Stjernene fra MGP og X-factor i påsken
"Vi glæder os enormt meget til at præsentere alle vores events for vores gæster, for vi har gjort os umage med at skabe gode oplevelser både for børnefamilien og det voksne publikum", fortæller Stine Walsh, marketing- og eventchef på Bakken. "Vi skal afholde store koncerter med bl.a. Page Four og Joey Moe, og allerede i påsken har vi besøg af stjernerne fra MGP og X-factor samt vores æresjulemand, alle børns favorit, Hr. Skæg. Vi skal selvfølgelig også fejre Skt. Hans og holde Julemændenes Verdenskongres i juli, ligsom Pjerrot gør sig klar til at optræde for alle de glade børn. Som altid er alle events på Bakken gratis, og vi tager ingen entré."


HUSK at tilmelde som presse til åbningsfest med Ghita Nørby
Ghita Nørby åbner Bakkens 433. sæson d. 17. marts. Resten af eftermiddagen og aftenen byder på årets første tur i Rutschebanen, besøg i Jernbane Restauranten og fest i Postgaarden med kendte ansigter fra Matador. 

Læs mere om Bakkens åbning her - og kontakt os for mere information og for at få tilsendt presseinvitation. 


Bakkens nye presserum - tilmeld dig, og se nyhederne først
Læs seneste nyheder, hent pressebilleder og find pressemeddelelser i Bakkens nye presserum. Du kan også tilmelde dig vores pressetjeneste, og få nyheder direkte i din indbakke. 

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • koncerter
  • gratis event
  • friluftsscenen
  • åbning