Pressemeddelelse -

BakkenBio en kæmpemæssig succes

Tordagens allerførste BakkenBio blev en enorm succes. Forud for den gratis filmvisning havde danskerne via kino.dk stemt om, hvilken topfilm de ville se ganske gratis på Bakken.

Torsdag den 7. august var der debut på Bakken Bio - og hvilken debut!

Bakken var fyldt til bristepunktet med filmglade mennesker.

Forud for fredagens filmvisning var der blevet afstemt via kino.dk om, hvilken actionfilm danskerne ville se. Vinderen blev "Need for Speed".

Alle torsdage i august viser Bakken og Kino.dk film foran Friluftsscenen.

Gæsterne vælger hver uge, hvilken film der skal vises.

Programmet er delt op i temaerne Action, Girl Power, Komedie og Gys, men derudover er det altså Bakkens gæster, der forud suverænt bestemmer, hvilken film der skal vises!

I ugen op til visningen præsenteres således tre filmtitler, som man kan stemme på.

Den film, der får flest stemmer, vil blive vist, når mørket falder på.

2. BakkenBio den 14. august

Den 2. BakkenBio-visning finder sted den 14. august og har temaet Girl Power!

Hvilken film vil du gerne se torsdag den 14. august? Stem på kino.dk på:

1) "Divergent"

2) "The Hunger Games: Catching Fire"

3) The Mortal Instruments"

Stem på kino.dk

Bakken Bio-filmene starter kl. 22.15, og der er gratis entré til Bakken og dermed til BakkenBio!

Alle torsdage i august er der halv pris på turbånd fra kl. 17.00

BakkenBio Turbånd kun 125 kr.

Bemærk: Normalpris på Bakken er 249 kr.

Tilbuddet kan kun købes online på shop.bakken.dk

Tilbuddet kan ikke kombineres med andre tilbud/rabatter og gælder kun torsdage i august og kun fra kl. 17.00.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • gratis event

I Dyrehaven, midt i den grønne bøgeskov, ligger Bakken, verdens ældste forlystelsespark. Siden Kirsten Piil opdagede den helbredende kilde for mere end 400 år siden, har Bakken tiltrukket millioner af sommerglade gæster fra nær og fjern. I dag er Bakken den anden mest besøgte attraktion i Danmark med flere end 33 kørende forlystelser, spil, revy og et væld af spisesteder, der stadig drives af dedikerede teltholdere samt deres familier. Besøgende betaler ikke for entré, ej heller for de mange gratis udendørs koncerter, for Pjerrots klassiske forestillinger eller for den gadegøgl, der altsammen er med at til skabe en stemning af folkelighed, tradition og fornyelse på Dyrehavsbakken.