Pressemeddelelse -

Gratis børneunderholdning i Påsken

Sad dine børn også klistret til skærmen, da der i februar blev afholdt MGP? Nu kan børnene opleve de store stjerner fra årets MGP, når det i påsken går løs på Bakkens Friluftsscene. Påsken på Bakken er for børn med MGP, X Factor, Cirkus 3, Pjerrot, Mester Jakel og Bakkens eget krammedyr, Kalle Kronhjort - og så er det naturligvis alt sammen gratis.


MGP er populært som aldrig før. CD’en fra MGP i 2014 strøg direkte ind på hitlistens førsteplads og holdt denne plads i flere uger. Meget skal gå galt, hvis ikke MGP 2015 opnår samme status. Allerede nu er MGP streamet, downloadet og spillet i de små hjem over hele landet, og i børnehaven og skolen kan børnene synge med på sangene.

Det er dog ikke kun MGP, der er populært blandt børn og unge. Også årets X FACTOR får stor opmærksomhed, hvor talentmassen er større end aldrig før. Konkurrencen er stadig i gang, så det bliver spændende at se, hvem vi får fornøjelsen af, når X FACTOR gæster Friluftsscenen d. 4. april.

Én ting er helt sikkert – der er masser af god børneunderholdning på Bakken i Påsken… og det er selvfølgelig gratis!

Program:

Søndag d. 29. marts - Cirkus 3 klovner for de mindste - Friluftsscenen kl. 14.00

Skærtorsdag d. 2. april - Flora Ofelia, Dicte, Uzz fra MGP - Friluftsscenen kl. 14.00

Langfredag d. 3. april - Ten Eyes, Emma Rosa, Tyrees Tyr fra MGP - Friluftsscenen kl. 14.00

Lørdag d. 4. april - X-Factor overraskelse - Friluftsscenen kl. 14.00

Påskadag d. 5. april - Tyrhan - Caroline Sophia - Ladybirdz fra MGP - Friluftsscenen kl. 14.00

2. påskedag d- 6. april - Emma Rosa, Tyrees Tyr, The Tumbles fra MGP - - Friluftsscenen kl. 14.00

Alle dage kan du se Pjerrot trylle i hans lille grønne hus kl. 15, 16 og 17.

Du kan også møde Bakkens krammedyr Kalle Kronhjort, når han går rundt i gader og stræder for at hilse på børn og barnlige sjæle.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • børn
  • gratis event
  • familie

I Dyrehaven, midt i den grønne bøgeskov, ligger Bakken, verdens ældste forlystelsespark. Siden Kirsten Piil opdagede den helbredende kilde for mere end 400 år siden, har Bakken tiltrukket millioner af sommerglade gæster fra nær og fjern. I dag er Bakken den anden mest besøgte attraktion i Danmark med flere end 33 kørende forlystelser, spil, revy og et væld af spisesteder, der stadig drives af dedikerede teltholdere samt deres familier. Besøgende betaler ikke for entré, ej heller for de mange gratis udendørs koncerter, for Pjerrots klassiske forestillinger eller for den gadegøgl, der altsammen er med at til skabe en stemning af folkelighed, tradition og fornyelse på Dyrehavsbakken.