Pressemeddelelse -

Korsbæk åbningsweekend på Bakken

Så sker det endelig! Torsdag d. 30. april åbner det længe ventede Korsbæk på Bakken, og det skal fejres med et brag med af en fest! Store Bededag og resten af weekenden kan du opleve den ægte stemning fra Matador på Bakken, når Korsbæk på Bakken åbner dørene for offentligheden.


Da Bakken lukkede de røde porte i sensommeren 2014, stod håndværkerne klar. Bare 24 timer efter Bakken lukkede de røde porte for sæsonen 2014, blev hele det 2500 m2 store området forvandlet til en byggeplads, og i 8 måneder er der blevet knoklet for at forvandle en større del af Bakken til en lille by med gader, stræder og bygninger. ”Det er et ambitiøst projekt at bygge en hel lille by med gader, stræder, stuer, gemakker og interiører, foruden et 1800 m2 stort kælderområde med centralkøkken, kølerum, personalestuer og meget mere,” udtaler Torben ’Træsko’ Pedersen, initiativtager og direktør for Korsbæk på Bakken.

Korsbæk på Bakken er Danmarks nye oplevelsesmiljø – en lille bydel på Bakken med restauranter og butikker hentet ud af Matador-universet med interiør, dekorationer og rekvisitter tro mod den oprindelige stil. På fem tematiserede spisesteder og i byens butikker vil man som gæst opleve, hvordan mad, skuespil og sceneri går op i en højere enhed.

Åbningsweekend i bededagsferien

Hele weekenden d. 1.-3. maj forvandles Bakken til en stor fejring af Korsbæk og matador-universet.

I åbningsweekendenP vil pladsen foran Bakkens Friluftsscene vil være omdannet til en gammeldags legeplads, som den kunne have set ud i 30’erne og 40’erne. Her kan børnene få lov til at give sig i kast med gammeldags lege som sækkevæddeløb, hinkeruder, tøndebånd og tovtrækning. Derudover vil der være en udklædningsbod, hvor du og familien kan iklæde jer tidstypisk tøj fra 30’erne og 40’erne. Der vil også være swingdansere, der giver den gas til den dejlige musik fra dengang.

Inde i selve Korsbæk kan man opleve levende hele husorkestre, der spiller musikken fra tiden omkring Anden Verdenskrig, lige fra klassisk til jazz og swing.

Kl. 15 vil der fredag, lørdag og søndag være en parade på Bakken, med skuespillere og personer fra Matador-universet – og selvfølgelig også den søde hund, Kvik!

Bakken åbner kl. 12 alle dage i åbningsweekenden.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • åbning
  • korsbæk

I Dyrehaven, midt i den grønne bøgeskov, ligger Bakken, verdens ældste forlystelsespark. Siden Kirsten Piil opdagede den helbredende kilde for mere end 400 år siden, har Bakken tiltrukket millioner af sommerglade gæster fra nær og fjern. I dag er Bakken den anden mest besøgte attraktion i Danmark med flere end 33 kørende forlystelser, spil, revy og et væld af spisesteder, der stadig drives af dedikerede teltholdere samt deres familier. Besøgende betaler ikke for entré, ej heller for de mange gratis udendørs koncerter, for Pjerrots klassiske forestillinger eller for den gadegøgl, der altsammen er med at til skabe en stemning af folkelighed, tradition og fornyelse på Dyrehavsbakken.