Pressemeddelelse -

Nyhed: Sankt Hans for børn på Bakken

Mange børnefamilier kæmper med at deltage i Sankt Hans aften, da bålet ofte tændes efter børnenes sengetid. Det har Bakken taget konsekvensen af, og for første gang i Bakkens mangeårige tradition med at afholde Sankt Hansaften inviterer Bakken i 2015 til Sankt Hans for børn.

Kom til Sankt Hans for Børn på Bakken – og giv børnene et indblik i en gammel dansk tradition!

Udover det traditionelle Sankt Hans-bål senere på aftenen, laver vi et Sankt Hans for Børn med alt, hvad der dertil hører af taler, hekse og bål.

Sankt Hans for børn løber af stablen den 23. juni ved Kildesøen. Bålet tændes i børnevenlig tid kl. 19.00 – og det er naturligvis gratis!

Program:

Kl. 18.20 – Pjerrot og Kalle Kronhjort byder velkommen

Kl. 18.30 – Katrine Bille kendt fra Ramasjang vil underholde i bedste Sankt Hans-stil – måske hun finder sin indre heks frem?

Kl. 19.00 – Pjerrot og Katrine tænder børnebålet, og Katrine synger for, når vi sammen synger Midsommervisen

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • skt. hans

I Dyrehaven, midt i den grønne bøgeskov, ligger Bakken, verdens ældste forlystelsespark. Siden Kirsten Piil opdagede den helbredende kilde for mere end 400 år siden, har Bakken tiltrukket millioner af sommerglade gæster fra nær og fjern. I dag er Bakken den anden mest besøgte attraktion i Danmark med flere end 33 kørende forlystelser, spil, revy og et væld af spisesteder, der stadig drives af dedikerede teltholdere samt deres familier. Besøgende betaler ikke for entré, ej heller for de mange gratis udendørs koncerter, for Pjerrots klassiske forestillinger eller for den gadegøgl, der altsammen er med at til skabe en stemning af folkelighed, tradition og fornyelse på Dyrehavsbakken.


Sæson 2016:
17. marts - 30. august 2016I 2016 ruller Bakken et enestående event-program ud med gratis koncerter på Friluftsscenen med nogle af Danmarks pt. største musiknavne, tirsdags-koncerter, børnenes stjerner fra MGP 2016 og Ramasjang, foruden det populære Mester Jakel-teater, den altid krammeglade Kalle Kronhjort og børneunderholdning ved Pjerrots hus. Som sædvanlig er der nye forestillinger i Cirkusrevyen og i Bakkens Hvile samt nye oplevelser af mad, skuespil og sceneri i Korsbæk på Bakken.

Se hele event-programmet her