Pressemeddelelse -

Se billederne - Julemændene elsker Den lille Havfrue

Julemændene er strømmet til fra alverdens nationer for at deltage i Julemændenes Verdenskongres, og traditionen tro, starter de det oficielle program ved deres 3 dage lange konference med at hilse på den lille havfrue, en mytisk og højt elsket figur ligesom julemændene selv.

Julemænd, julekoner og nissebørn kommer fra hele verden for at deltage i kongressen, hvor de udveksler erfaring med gaveindpakning, skægpleje, julesange, årgangsnisseøl samt farvenuancen på nissehuen. Og ikke mindst debatterer de, hvordan de kan bevare kærlighed som julens vigtigste budskab på tværs af traditioner og landegrænser i vores moderne tid.

For der ér kærlighed i den varme sommerluft, når julemændene fester og fejrer gensynet med kolleger fra hele verden, og den smitter af på de tusindvis af juleglade tilskuere, store, som små.

Hovedbegivenheder

Tirsdag d. 21. juli:

  • Julemændenes årlige saltvandsbad på Bellevue Strand
  • VM i Julemandens forhindringsbane på Bakken
  • Sildesmagning på Friluftsscenen

Onsdag d. 22. juli

  • Julemændenes fem-kamp – hvilken nationalitet vinder i år?
  • Juletræsfest i Lyngby Storcenter
  • Året æresjulemand kåres – hvilket kendt, skægget tv-ansigt løber med den flotte hæder? Vi kan afsløre, at det bliver en skæg forestilling for børn og voksne Se tidspunkter og mere information i vedhæftede program. Meld jer gerne til de forskellige højdepunkter til stine@bakken.dk tlf. 6122 5741

Om Julemændenes Verdenskongres:

I år er det 58. gang, at Bakken arrangerer den verdensberømte begivenhed, som tiltrækker ikke blot julemænd og deres familier, men også journalister og almindelige juleinteresserede gæster fra hele verden. Sammen med Dansk Julemandslaug, har Bakken tilrettelagt et program, hvor julemænd fra bl.a. Danmark, Sverige, Japan, Hongkong og Canada mødes til faglig sparring, og hvor publikum også bliver inviteret med til sjov og juleballade.
Professor Tribini startede kongressen i 1957 for at udbrede kendskabet til julemændenes vigtige hverv i hele verden i julemændenes ferie-tid i juli måned.
Læs mere på Julemændenes Verdenskongres’ hjemmeside

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • julemændenes verdenskongres
  • gratis event

I Dyrehaven, midt i den grønne bøgeskov, ligger Bakken, verdens ældste forlystelsespark. Siden Kirsten Piil opdagede den helbredende kilde for mere end 400 år siden, har Bakken tiltrukket millioner af sommerglade gæster fra nær og fjern. I dag er Bakken den anden mest besøgte attraktion i Danmark med flere end 33 kørende forlystelser, spil, revy og et væld af spisesteder, der stadig drives af dedikerede teltholdere samt deres familier. Besøgende betaler ikke for entré, ej heller for de mange gratis udendørs koncerter, for Pjerrots klassiske forestillinger eller for den gadegøgl, der altsammen er med at til skabe en stemning af folkelighed, tradition og fornyelse på Dyrehavsbakken.


Sæson 2016:
17. marts - 30. august 2016I 2016 ruller Bakken et enestående event-program ud med gratis koncerter på Friluftsscenen med nogle af Danmarks pt. største musiknavne, tirsdags-koncerter, børnenes stjerner fra MGP 2016 og Ramasjang, foruden det populære Mester Jakel-teater, den altid krammeglade Kalle Kronhjort og børneunderholdning ved Pjerrots hus. Som sædvanlig er der nye forestillinger i Cirkusrevyen og i Bakkens Hvile samt nye oplevelser af mad, skuespil og sceneri i Korsbæk på Bakken.

Se hele event-programmet her