Nyhed -

Eaton forsyner BlueFjords datacenter med effektiv og skalérbar UPS-løsning

Eaton har leveret en række højeffektive Power Xpert 9395P-nødstrømsforsyninger (UPS'er) som grundlag for en sikker og skalérbar forsyning til det nye BlueFjords datacenter, der ligger i Jostedalen i Norge.

Datacentrets beliggenhed er tæt på ideel: Det er tilsluttet et pålidelig forsyningsnet, der får energi fra fire separate vandkraftværker, og datacentret er tæt på den enorme Jostedalbræ, der sikrer et køligt, stabilt klima. De naturlige fordele ved placeringen alene er dog ikke nok til at garantere den fremragende service, som BlueFjords tilbyder sine kunder. Det nye datacenter har også brug for en fuldstændig pålidelig strøminfrastruktur.

For at opnå det har BlueFjords valgt Data Center Technology AS, der er førende inden for datacenterdesign og -implementering, til at skabe et komplet koncept. De væsentligste krav til forsyningsløsningen er, at den skal give den højest mulige grad af fleksibilitet og effektivitet, og at den også skal kunne skaleres, så det er muligt at udvide kapacitet og ydelse i fremtiden, nemt og prisoptimalt.

På baggrund af Data Center Technologys brede erfaring med UPS-markedet og produkterne valgte de Eaton 9395P UPS'er til det udfordrende projekt. Vigtige faktorer, der indgik i beslutningen, var Eatons UPS'ersveldokumenterede ry for pålidelighed, topologien med dobbeltkonvertering, der giver en ekstra effektiv beskyttelse mod forsyningsudfald samt brug af to innovative og patenterede teknologier: ESS og HotSync.

For at kunne yde den maksimale grad af fleksibilitet er to UPS'er, hver med en nominel ydelse på 275 kVA, blevet opstillet i en redundant AB-konfiguration. Det betyder, at selv hvis en af UPS'erne er ude af drift – for eksempel fordi der er opstået en fejl eller ved vedligeholdsarbejde - er den anden stadig i stand til at levere energi til alle datacentrets kritiske belastninger.

Energibesparelsesteknologien, ESS, som bruges i Power Xpert 9395P UPS'er, giver en vigtig fordel i forhold til traditionelle UPS-designs med dobbeltkonvertering, idet den forbedrer effektiviteten betydeligt. I almindelig dobbelt konverteringstilstand leverer Power Xpert 9395P UPS'er allerede branchens højeste effektivitet på op til 96,3 procent, men når kvaliteten af netforsyningen fungerer korrekt, øger ESS-tilstanden effektiviteten til 99 procent. Ikke blot reducerer det i høj grad den energi, der skal til for at drive UPS'en, men det betyder også, at der udvikles mindre varme. Det reducerer i sagens natur behovet for køling og minimerer både anlægs- og driftsomkostninger, samtidig med, at ESS forbedrer UPS'ens driftssikkerhed og forlænger dens levetid.

ESS-tilstand styres af en avanceret DSP-teknik (digital signalbehandling), der kontinuerligt overvåger kvaliteten af netforsyningen. Så længe netkvaliteten er i orden, leveres energien selvfølgelig direkte fra elnettet til belastningerne. Det giver maksimal effektivitet, men selv i denne driftstilstand filtrerer UPS'en strømmen til belastningerne, så man effektivt og pålideligt får elimineret eventuelle spændingsvariationer. Hvis UPS'en detekterer, at netforsyningens kvalitet falder under en given grænse, skifter UPS’en til dobbeltkonverteringstilstand på under 2 millisekunder, en overgang så hurtig, at den er ikke generer selv de mest følsomme belastninger.

HotSync-teknologi er et avanceret system til belastningsfordeling, som garanterer sikker og pålidelig drift ved at synkronisere parallelle strømmoduler og UPS'er uden behov for et kommunikationslink eller synkroniseringssignaler. Det betyder, at det typiske fejltilstande i UPS'er, der kører parallelt med traditionelle teknikker, er fjernet, hvilket forbedrer robustheden kraftigt. HotSync giver fremragende skalérbarhed for UPS-installationer, da flere UPS'er let kan tilsluttes parallelt med de eksisterende enheder med perfekt garanteret belastningsfordeling for at øge kapaciteten.

Ud over UPS-systemerne har Data Center Technology også leveret lavspændings-installationen til BlueFjords-datacentret. Lavspændingsnettet bruger Eatons TABULA-systemer og teknologi overalt, og som UPS-installationen er den designet til nemt at kunne udvides. Valget af afbrydere blev givet særlig opmærksomhed for at opnå maksimal tilgængelighed og sikre minimal forstyrrelse af systemet ved kortslutning. For at reducere effekten af forskydninger i nulstrømmen i netforsyningen blev der anvendt et udvalg af 3-polede og 4-polede afbrydere i strategiske positioner.

Siden idriftsættelsen af BlueFjords-datacentret har forsyningen kørt præcis som planlagt. Den høje effektivitet hjælper BlueFjords til at minimere energiomkostninger og miljøpåvirkningen ved deres drift, og UPS’ernes enestående driftssikkerhed og høje ydelse sikrer kontinuert drift og total datasikkerhed for virksomhedens kunder.

Som en kommentar til projektets succes udtaler Edvin Brun, CEO for BlueFjords: "Ikke alene er Eaton førende inden for innovation, men har også førsteklasses kompetence og fremragende produkter samt et lige så godt ry. Det er en fantastisk virksomhed at samarbejde med. Disse faktorer gjorde Eaton til et let valg for os hos BlueFjords, og vores nye datacenters ydeevne bekræfter kontinuerligt, at det klart var det rette valg. " 

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • energibesparelse
  • energi
  • bluefjords
  • power xpert
  • datacenter
  • jostedal
  • tabula
  • uafbrudt strøm
  • ups
  • strømforsyning
  • industri
  • eaton
  • driftssikkerhed
  • batteri back-up

Kontakt

Jette Grønberg

Pressekontakt Marketing Manager +45 36 86 79 10

Relateret materiale