Skip to main content

Eatons PowerXL DC1-frekvensomformere giver maksimal fleksibilitet op til 22 kW

Nyhed   •   Jan 31, 2017 10:54 CET

SØBORG … Eaton udvider sit sortiment af kompakte PowerXL DC1-frekvensomformere med en højtydende 22kW-model. Det medvirker til drevløsninger, der er lette at implementere i effektområdet fra 0,37kW til 22kW. På den måde hjælper power management-virksomheden maskin- og systemdesignere til at skabe teknisk enkle og højtydende applikationer på en effektiv og prisbillig måde med udgangspunkt i et anerkendt sortiment af drev. Typisk anvendes DC1-sortimentet til pumper og ventilatorer, transportbånd, spolemaskiner, belægningssystemer og påfyldningsmaskiner.

Det er imponerende hurtigt og nemt at opsætte DC1-frekvesomformerne. Når først parametrene for en given indstilling er fastlagt, kan de overføres til flere enheder ved hjælp af en USB-stick og et tryk på en knap. Det sikrer hurtig udbygning eller udskiftning af enheder et produktionsmiljø.

Alle DC1-modeller er IP20-kapslede, med mulighed for IP66-tæthedklasse for drev med nominelle effekter op til 7,5 kW. Da ydelsen ikke derates selv ved en omgivelsestemperaturer op til 50°C, er drevene ideelle til brug i lukkede styringsskabe eller i barske miljøer eller anden brug, der udfordrer gængse drev.

"Udvidelsen af vores sortiment af PowerXL DC1-frekvensomformere skyldes kundernes øgede behov. Det er meget vigtigt, at vi samarbejder med vores kunder om at realisere deres nye projekter hurtigere og mere effektivt. Til simple applikationer giver den nye størrelse med højere nominel effekt kunderne mulighed for at blive inden for DC1-sortimentet, hvor de tidligere måtte overveje at skifte til mere højtydende, dyrere produkter" forklarer Andreas Miessen, Drives Product Manager hos Eaton.

Med CoDeSys-funktionsblokke kan alle PowerXL-frekvensomformere nemt sluttes til Eaton-kontrolsystemer og HMI-produkter. Ud over de almindelige Modbus RTU- og CANopen-interfaces giver hele produktsortimentet mulighed for tilslutning til Eatons intelligente ledningsførings- og kommunikationsteknologi, SmartWire-DT.

Det udvidede DC1-sortiment er en del af det brede sortiment af energieffektive løsninger til motorer, som Eaton tilbyder. Man kan finde flere oplysninger på www.eaton.eu/moem-ee. De seneste nyheder finder man ved at følge os på Twitter (@ Eaton_EMEA) eller på LinkedIn (Eaton EMEA).

###

Om Eaton

Eatons elektrotekniske gren af koncernen er globalt førende med ekspertise inden for effektfordeling og strømkredsbeskyttelse, strømbeskyttelsesbackup, kontrol og automatisering, belysning og sikkerhed, løsninger til infrastruktur og ledningsføring, løsninger til barske og farlige miljøer samt projekt-support. Eaton er gennem sine globale løsninger i stand til at møde nutidens mest afgørende udfordringer inden for styring af elektrisk energi.

Eaton er en Power Management virksomhed, som omsatte for 20,9 milliarder dollars i 2015. Eaton leverer energieffektive løsninger, der hjælper kunderne med effektivt at styre elektrisk, hydraulisk og mekanisk energi på en mere effektiv, sikker og bæredygtig måde. Eaton har omkring 95.000 ansatte og sælger produkter til kunder i mere end 175 lande. Du kan finde flere oplysninger på www.eaton.dk.

###

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar