Pressemeddelelse -

Ny Service Sales Manager til Eaton

Tommy Schwartz er pr. 6. maj 2019 tiltrådt som Service Sales Manager hos Power Management-virksomheden Eaton. I sin nye stilling får han ansvar for salg af Eatons serviceløsninger, hovedsageligt i relation til virksomhedens UPS-anlæg, der giver batteri back-up og dermed beskyttelse mod kostbar nedetid.Samtidig skal han sikre den fremtidige udvikling og vækst af Eatons serviceforretning i Danmark.

Eaton har hentet Tommy i marine-branchen, hvor han de sidste fire år har arbejdet som Operations Manager hos Wärtsilä Danmark.

Tommy Schwartz’s oprindelige uddannelse som lastbilsmekaniker har været et godt springbræt for hans karriere. Gennem årene har han erhvervet erfaring med ledelse, forretningsudvikling og kontraktforhandling. Især projektledelse har han haft talent for, og efter 10 års praktisk erfaring inden for feltet blev han i 2018 certificeret PMP (Project Management Professional) gennem Project Management Institute.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Eatons elektrotekniske gren af koncernen er globalt førende med ekspertise inden for effektfordeling og strømkredsbeskyttelse, strømbeskyttelse-backup, kontrol og automatisering, belysning og sikkerhed, løsninger til infrastruktur og kabling, løsninger til barske og farlige miljøer samt projekt-support. Eaton er gennem sine globale løsninger i stand til at møde nutidens vigtigste udfordringer inden for styring af elektrisk energi.

Eaton er en energisømstyringsvirksomhed med en omsætning på 20,4 mia. dollars i 2017. Eaton tilbyder energieffektive løsninger, der hjælper kunderne med at styre elektrisk, hydraulisk og mekanisk kraft på en mere effektiv, sikker og bæredygtig måde. Eaton arbejder på at øge livskvaliteten og forbedre miljøet gennem brugen af teknologier og –tjenester til styring af energi. Eaton har ca. 96.000 ansatte og sælger produkter til kunder i mere end 175 lande. Få flere oplysninger på www.eaton.dk.

Kontakt

Jette Grønberg

Pressekontakt Marketing Manager +45 36 86 79 10