Pressemeddelelse -

Silkeborg Data fornyer aftale: Forlænger partnerskab med Frederiksberg Kommune til 2023

En stor udbudsrunde i Frederiksberg Kommune har givet genvalg til Silkeborg Data som leverandør af en samlet it-løsning, der understøtter kommunens løn- og personaleadministration.Dermed fortsætter samarbejdet mellem Silkeborg Data og Frederiksberg Kommune som minimum frem til år 2023.

Et vigtigt element i den forlængede aftale mellem Frederiksberg Kommune og Silkeborg Data er, at parterne sammen skal tænke i nye baner for at optimere og effektivisere arbejdet med hverdagens opgaver.

Frederiksberg Kommune havde på forhånd stillet store krav til det fremtidige partnerskab, der blandt andet lægger op til et tæt samarbejde og løbende dialog om udfordringer og løsninger.

"Jeg ser frem til samarbejdet med Frederiksberg Kommune, der også giver Silkeborg Data mulighed for at udvikle sig. Vi har indgået en partnerskabsaftale, der betyder, at vi i fællesskab skal optimere kommunens processer, og nogle af dem er allerede identificeret. Netop det tætte og tillidsfulde samarbejde er en forudsætning for, at vi kan bidrage til at realisere kommunens store effektiviseringspotentiale", siger direktør Johnny Iversen, Silkeborg Data.

Frederiksberg Kommune får nu en sammenhængende løsning, der matcher kommunens krav til kvalitet og pris. Kommunen står dog også med en løsning, der tager særligt hensyn til de mange decentrale brugere af løn- og personalesystemet.

"Frederiksberg Kommune tror lige som os på, at selvbetjening er en vej til bedre service for medarbejdere og borgere. Vores løsninger skal sikre effektivitet på alle niveauer i organisationen, og de understøtter mange processer for decentral ledelse. Samtidig opnår Frederiksberg Kommune kontrol over data, tidstro opdateringer og optimale integrationer", siger direktør Johnny Iversen, Silkeborg Data.

Kontrakten blev underskrevet den 10. marts 2016 på Frederiksberg Rådhus.

Related links

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • digital kommune
  • eg
  • it
  • kommuner
  • offentlig it
  • silkeborg data
  • løn- og personalesystem

Silkeborg Data blev opkøbt af EG A/S i september 2015. EG og Silkeborg Data udvikler og leverer digitale løsninger og services til en lang række danske kommuner og fire ud af fem danske regioner.

EG skaber værdi gennem dyb indsigt i digitalisering af processer i kundens branche. Vores succes er bygget på tæt relation til kunden og solide it-kompetencer, vi omsætter til løsninger, der virker i praksis.

EG betjener over 12.000 kunder via 25 kontorer og over 1.800 medarbejdere i Skandinavien. EG er Europas i særklasse stærkeste partner på Microsoft Dynamics.

Baggrundsmateriale kan hentes på www.eg.dk/presse.

Relateret materiale