Nyhed -

Elgiganten i partnerskab med NPF: Mere end 5.000 samles til Danmarks største LAN-party

Når Danmarks største LAN-party NPF slår dørene op d. 13. - 15. oktober i Fredericia er det med Elgiganten som en integreret del af arrangementet. De mange tusinde deltagere får blandt andet mulighed for at gøre gode kup på gaming-udstyr og opleve underholdning i topklasse.

Elgiganten har indgået partnerskab med Danmarks største LAN-Party, NPF, der løber af stablen fra 13. - 15. oktober i Fredericia.

At Danmarks største elektronikkæde vælger at gå sammen med Danmarks største LAN-party er helt oplagt, fortæller Roger Rasmussen, gaming-ansvarlig i Elgiganten.

”NPF har igennem mange år vist sig som et af de største og mest solide gaming-events i Norden, og vi er ekstremt glade for, at NPF har set os som en del af deres imponerende arrangement. Når vi deltager på events, har vi det klare mål, at vi skal bidrage med noget ekstra, som kan gøre eventet til en endnu bedre oplevelse for deltagerne, og med den størrelse som NPF har, giver det os muligheden for virkelig at skrue op på alle parametre, ” siger Roger Rasmussen.

Bygger kæmpe gaming-slaraffenland

Han fortæller, at der helt konkret bliver tale om en kombineret udstilling og butik, samt et stort aktivitetsareal med topklasse underholdning.

”Vi laver et gigantisk Elgiganten gaming-varehus direkte inde i hallen. Derudover har vi også et stort område ved siden af, der kommer til at byde på alverdens underholdning i løbet af weekenden. Vi løfter sløret for programmet senere, men vi kan i hvert fald godt opfordre alle deltagere til at kigge forbi – det bliver sjovt, ” siger Roger Rasmussen fra Elgiganten.

Han fortæller, at han selv glæder sig til at opleve det gigantiske arrangement på nærmeste hold og få en masse feedback fra deltagerne.

”I Elgiganten tilbyder vi allerede et kæmpe udvalg af gaming-produkter, men jeg er helt sikker på, at vi kan blive endnu bedre. Derfor glæder jeg mig enormt til at få nogle gode snakke med deltagerne på NPF,” siger Roger Rasmussen.

NPF: Deltagerne får en endnu bedre oplevelse

Hos NPF er begejstringen for samarbejdet med Elgiganten også stor. Det fortæller arrangøren bag NPF, Jesper Witt.

”Elgiganten har en unik position på det danske marked, og samarbejdet kan være med til at gøre NPF til et endnu bedre event. Med Elgigantens deltagelse til årets NPF vil vores expo-område få et løft, som gør at deltagerne kan komme rigtig tæt på Elgiganten, og vil blive præsenteret for nogle helt unikke gode tilbud, når de kommer til NPF,” siger Jesper Witt.

Han fortæller, at det hele handler om, at deltagerne skal have en kæmpe fest og hygge sig under det weekend-lange LAN-party. Og netop de rammer har fået endnu bedre betingelser i år.

”Det hele handler om, at deltagerne skal have en god oplevelse, når de er med til NPF, og med samarbejdet med Elgiganten er vi på vej til at gøre oplevelsen endnu bedre, både for de deltagere, der kommer for at game hele weekenden, men også for de gæster, der kigger forbi for at få nysgerrigheden stillet,” siger Jesper Witt.

Sådan deltager du i NPF

Hvis du også vil deltage til NPF, kan du købe en billet på npf.dk for kr. 565,-, som giver dig adgang til eventet hele weekenden, en plads til dig og din medbragte computer, og mulighed for at blive en del af den helt specielle NPF-stemning.

Det er også muligt at komme og møde Elgiganten og snuse lidt til stemningen til NPF, uden at slæbe en masse udstyr med, når der er åbent for gæster lørdag fra 10-18.

FOR MERE INFORMATION

Elgiganten: https://www.elgiganten.dk/npf

Jesper Witt – arrangør, NPF

Mail: mail@npf.dk

OM NPF

NPF har eksisteret siden 1999 og afholdes altid den første weekend i skolernes efterårsferie (uge 41), og er i dag Danmarks suverænt største LAN-party, hvor mere end 5.000 gamere mødes, konkurrerer i et hav af forskellige turneringer, bliver underholdt af nogle af landets største standup-komikere, og hygger sig med vennerne.

Se mere på www.npf.dk

OM ELGIGANTEN

Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde inden for mærkevare-produkter i elektronik og hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.000 medarbejdere fordelt på 37 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.

Related links

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • esport
  • e-sport
  • gaming
  • elgiganten
  • npf

Kontakt

Ditte Opstrup Andersen

Pressekontakt Kommunikationschef PR & Kommunikation +4527614057