Pressemeddelelse -

Elgiganten åbner erhvervsafdeling

Administrerende direktør Peder Stedal fortæller om baggrunden for den nye erhvervsafdeling.

”Vi spurgte os selv, hvorfor det kun var privatkunder, der skulle have glæde af Elgigantens lave priser og store udvalg. Dernæst gav svaret faktisk sig selv. Selvfølgelig skal vi tilbyde virksomheder og offentlige institutioner de samme muligheder,” siger han og fortæller, at rigtig mange kunder i varehusene har efterspurgt erhvervssalg.

Personlig betjening i højsædet

Peder Stedal fortæller, at målet for den nye Elgiganten Erhverv er at skille sig ud på god, personlig rådgivning og vejledning.

”Vi skal ikke nødvendigvis være størst på erhvervsmarkedet, men vi skal være bedst og vi skal være den mest troværdige og personlige samarbejdspartner på markedet. Kunderne kommer til at kende os godt og ved, at de bare kan ringe. Vi tror på personlig og professionel rådgivning ,” siger han.


Han fortæller, at Elgiganten Erhverv derfor tilbyder en personlig kontaktperson, der er dedikeret til den enkelte virksomhed eller organisation.

Kunder i alle størrelser: Lige fra SKI-aftale til enkeltmands-virksomheder

Selvom det først rigtigt er nu, at erhvervsafdelingen går i luften, har mange kunder efterspurgt erhvervssalg, når de har besøgt Elgigantens varehuse. Adskillige virksomheder har da også allerede lagt ordrer hos Elgiganten Erhverv. Blandt kunderne er alt fra hoteller, mindre virksomheder, boligforeninger, hospitaler og kommuner.

Peder Stedal fortæller da også, at ingen virksomhed eller organisation er for lille.

”Vi ønsker at handle med stor som lille. Om det er den lille tømrer-forretning eller en virksomhed med flere hundrede ansatte gør ingen forskel. Vi ønsker at yde den samme gode og personlige service til lave priser til alle,” siger Peder Stedal.

Han fremhæver, at Elgiganten Erhverv også er SKI-leverandør på AV- og undervisningsudstyr, så kommuner og stat kan være med.

Professionelle produkter og udvidet sortiment

Udover det velkendte sortiment fra Elgigantens 29 varehuse lande over, er der i Elgiganten Erhverv også udvidet med endnu flere produkter og løsninger særligt målrettet erhvervslivet og offentlige institutioner. Det drejer sig for eksempel om hvidevarer specielt målrettet institutioner, særlige touch-skærme til hoteller og meget andet, der ikke forhandles i Elgigantens normale varehuse.


Related links

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • elgiganten erhverv
  • business
  • b2b
  • erhverv

Elgiganten er en af Danmarks førende varehuskæder indenfor mærkevare-produkter i hjemme-elektronik og hårde/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag ca. 1.700 medarbejdere fordelt på 29 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.

Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2012-13 for i alt 5,1 milliarder danske kroner. Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2012/13 omsatte for i alt 26 milliarder norske kroner. Der er i Norden i alt 289 varehuse og ca. 7000 medarbejdere. Alle nordiske varehuse forsynes fra det 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Retail (DXNS)


Kontakt

Ditte Opstrup Andersen

Pressekontakt Kommunikationschef PR & Kommunikation +4527614057