Pressemeddelelse -

Elgiganten forlænger som hovedsponsor for Copenhagen Flames

Et succesfuldt treårigt partnerskab med CS:GO-topholdet Copenhagen Flames forlænges nu med yderligere halvandet år med Elgiganten som hovedsponsor.

Det succesfulde danske CS:GO-hold, Copenhagen Flames, der inden årsskiftet var nummer 34 på CS:GO verdensranglisten, og også tæller et stærkt og populært Fortnite-hold, kommer til at bære trøjer med Elgiganten indtil maj 2021.

Adm. direktør i Elgiganten, Peder Stedal, er glad for det nye hovedsponsorat med et af Danmarks mest talentfulde esport-hold.

”I Elgiganten tror vi enormt meget på esporten og den måde, som Copenhagen Flames griber det an på, som leverer nogle dybt imponerende resultater. Deres fokus på talentudvikling og klubkultur stemmer godt overens med vores egne visioner,” siger Peder Stedal, der fortæller, at Elgiganten da også satser i stor stil på netop esporten:

”Jeg kan ved selvsyn se ude i alle vores butikker, hvordan unge og gamle flokkes om vores gaming-arealer med alt det nyeste udstyr. Esport og gaming er på ganske få år kommet på alles læber, og vi ser et stort potentiale I at tilbyde danskerne de bedste produkter til formålet," siger adm. direktør Peder Stedal.

Også hos Copenhagen Flames er der stor tilfredshed med sponsoratet, fortæller CEO Steffen Thomsen.

”Jeg er super stolt over at vi har kunne fastholde vores partnerskab med Elgiganten, hvor vi nu går ind i vores 4. år. Elgiganten har været en del af vores succes stort set siden vores etablering, og deres indsigt og erfaring har været til stor gavn for vores klub. Vi har formået, i fællesskab, at skabe et partner-koncept der bare virker og gør en forskel for begge parter. Elgigantens værdier matcher vores egne, og jeg glæder mig over at vores rejse fortsætter sammen,” siger CEO i Copenhagen Flames, Steffen Thomsen.

Elgiganten og esport: “Et match made in heaven”

Elgiganten og esport går hånd i hånd, og derfor er Elgigantens ansvarlige for gaming-events, Casper Mortensen også begejstret for forlængelsen af sponsoratet med Copenhagen Flames.

“Partnerskabet med Copenhagen Flames er på mange måder et ”match made in heaven”. Holdet er både talentfuldt og meget seriøse i deres arbejde, hvilket passer os rigtigt godt i Elgiganten, og jeg er helt sikker på, at vi kommer til at få mange spændende muligheder for fælles aktiviteter i den kommende tid,” siger event-ansvarlig Casper Mortensen fra Elgiganten.

Han fortæller, at Elgiganten gennem en årrække har satset massivt på esport og gaming ved bl.a. at indrette særlige afdelinger i butikkerne og ved at støtte gode kræfter i esport-miljøet, og det er blandt andet den satsning der nu bærer frugt.

”I Elgiganten tager vi gaming og esport meget seriøst, og et hovedsponsorat af et så godt hold som Copenhagen Flames ser jeg som en klar oprustning af vores store engagement i esportens verden,” siger Casper Mortensen. 

Emner

  • Underholdning

Kategorier

  • copenhagen flames
  • esport
  • gaming
  • detailhandel
  • elektronik
  • e-sport
  • cs:go

Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor mærkevare-produkter i hjemme-elektronik og hårde/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.300 medarbejdere fordelt på 38 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.

Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2018/19 for i alt 6,2 milliarder danske kroner. Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2018/19 omsatte for 38,3 milliarder norske kroner.

Der er i Norden i alt 425 varehuse og ca. 10.000 medarbejdere. Alle nordiske varehuse forsynes fra det over 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Carphone.

Kontakt

Ditte Opstrup Andersen

Pressekontakt Kommunikationschef PR & Kommunikation +4527614057