Pressemeddelelse -

Elgiganten i Randers genåbner med kæmpefest

Når Elgiganten i Randers slår dørene op den 9. oktober kl. 7-21 bliver det i en ny og moderne udgave med endnu større udvalg og endnu flottere udstilling. Det moderniserede varehus på over 2.500 m2 kommer desuden til at rumme en helt ny køkkenafdeling og et nyt forbedret serviceområde. 

Torsdag den 9. oktober bliver en festdag for tilbudsglade kunder i Randers og omegn. Her slår Elgiganten på Marsvej 16-18 nemlig dørene op til en kæmpe åbningsfest i et moderniseret og opfrisket varehus, der er spækket med alt det nyeste indenfor forbruger-elektronik og hårde hvidevarer. Samt naturligvis en masse gode åbningstilbud.

Varehuschef Jon Højholdt fortæller, at han glæder sig meget til at vise varehuset frem, og han lover, at der traditionen tro vil være vanvittige køtilbud og morgenbrød og kaffe til de morgenfriske.

”Vores varehus her i Randers trængte til en opfriskning og modernisering, og jeg er meget stolt og tilfreds med resultatet. Kunderne kan se frem til at træde ind i et moderne varehus med endnu større udvalg, og vi har også fået et helt nyt service-område, så kunderne nu får endnu enklere og hurtigere service,” siger varehuschef Jon Højholdt.

Større udvalg og mere miljøvenligt

Efter den indvendige ombygning er der også blevet plads til endnu flere produkter i varehuset, fortæller Jon Højholdt. Det drejer sig for eksempel om endnu flere udstillede hvidevarer, fladskærme, computere og smartphones.

Desuden har Elgiganten i Randers fået en helt ny køkkenafdeling med Elgigantens eget mærke, Epoq. Det er kvalitetskøkkener til de velkendte lave priser.

Derudover er der med den nye indretning blevet plads til et helt nyt service-koncept ved navn KnowHow. Det betyder, at Elgiganten i Randers nu kan tilbyde kunderne hjælp til opsætning og klargøring af alt lige fra computere til fladskærme og telefoner.

Der er også blevet plads til et par teknologiske nyskabelser i varehuset på Marsvej. Der er installeret avanceret energistyring, der sikrer, at driften er så miljøvenlig som muligt, og derudover er der som noget nyt anvendt LED-belysning i stedet for traditionelle lysstofrør, som betyder mindre strømforbrug og et meget behageligt lys for både kunder og medarbejdere. I alt betyder de nye tiltag en reduktion af strømforbruget på op mod 30 procent.

”Varehuset er klar til at gå ind i fremtiden på alle tænkelige måder,” fortæller varehuschefen og fortsætter:

”Det har været et stort ønske at få et moderne varehus i Randers til glæde for både kunder og medarbejdere. Det har vi nu, og jeg er ikke i tvivl om, at kunderne vil sætte pris på forbedringerne. Jeg tror meget på, at gode indkøbsoplevelser kommer af stort udvalg, lave priser og god vejledning i inspirerende omgivelser,” siger Jon Højholdt, varehuschef i Elgiganten Randers.


Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • elgiganten
  • randers
  • køtilbud
  • tilbud
  • forbrugerelektronik
  • elprodukter
  • hvidevarer
  • detailhandel
  • elektronik
  • åbningsfest
  • indvielse
  • varehusåbning

Elgiganten er en af Danmarks førende varehuskæder indenfor mærkevare-produkter i hjemme-elektronik og hårde/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag ca. 2.000 medarbejdere fordelt på 29 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.

Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2013-14 for i alt 5 milliarder danske kroner. Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2013/14 omsatte for i alt 26,9 milliarder norske kroner. Der er i Norden i alt 289 varehuse og ca. 9.200 medarbejdere. Alle nordiske varehuse forsynes fra det 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Carphone. 


Kontakt

Ditte Opstrup Andersen

Pressekontakt Kommunikationschef PR & Kommunikation +4527614057