Pressemeddelelse -

​​Skræddersyet fiberløsning til sommerhusejere i Ringkøbing-Skjern Kommune

Der er gode nyheder for sommerhusejere i Ringkøbing-Skjern Kommune, der har sagt ja tak til den eftertragtede fiberløsning fra RAH Fiberbredbånd. Nu introducerer RAH Fiberbredbånd og Waoo nemlig Waoo Fritid – en TV- og internetløsning, der gør det både billigere og bedre at være sommerhus-fiberkunde hos RAH Fiberbredbånd.

De fleste sommerhusejere har prøvet det: En hyggelig tur i sommerhus med hele familien bliver forvandlet til en lettere desperat affære, hvor børnene skuffet konstaterer af 4G-signalet er ikke-eksisterende i området, mens far roder med parabolen oppe på taget for at kunne se Tour de France på et fjernsyn, der ikke skratter. At være sommerhusejer har mange glæder, men hurtigt og stabilt internet og TV er traditionelt set ikke blandt dem – med mindre man er villig til at betale dyre domme for det. Nu er der dog et billigere og mere sommerhusvenligt alternativ på vej til sommerhusejere i Ringkøbing-Skjern Kommune med fibernet fra RAH Fiberbredbånd.

Familievenlige TV-pakker og lynhurtigt, stabilt internet

- Vi er i fuld gang med etablere fiber i Ringkøbing-Skjern Kommune, og flere hundrede sommerhuse omkring Bjerregaard får inden udgangen af 2016 adgang til det lynhurtige og stabile fibernet. Der er rigtig stor opbakning til fiberen fra de lokale, men selvfølgelig har man som sommerhusejer et helt andet behov end husejerne, når det kommer til indhold og pris. Derfor kan vi nu tilbyde Waoo Fritid, der er specielt målrettet sommerhuse, fortæller Rune Sand Munk Christensen, der er markedskonsulent i RAH Fiberbredbånd.

Waoo Fritid byder blandt andet på prisvenlige TV-pakker med et bredt udvalg af kanaler for både store og små, samt en internetløsning, hvor hele familien kan streame musik og film, surfe på internettet eller spille online computerspil uden problemer. Og som noget helt nyt, bliver det muligt at sætte abonnementet på pause.

- Mange vælger at lukke deres sommerhus ned for vinteren, og i den periode er der jo ingen grund til at betale for TV og internet, som man jo alligevel ikke bruger. Derfor får sommerhusejere nu mulighed for at lade deres abonnement gå i dvale i op til 6 måneder. Og skulle man komme tilbage før tid, kan man altid få genåbnet sit abonnement med det samme, hvis man ringer inden for normal åbningstid, påpeger Rune Sand Munk Christensen.

Gør dit sommerhus mere attraktivt

Nutidens lejere af sommerhuse er kræsne. De går efter huse med god beliggenhed og opdaterede faciliteter - især hurtigt og stabilt internet.

- Når vi taler med udlejningsbureauerne er det et gennemgående tema, at turisterne især efterspørger sommerhuse med en god og stabil internetforbindelse. Med Waoo Fritid imødekommer vi endda de mange tyske turister yderligere ved at inkludere flere tyske kanaler i TV-pakkerne. På den måde kan man som sommerhusejer sørge for at have så attraktivt et sommerhus som muligt – også for mulige lejere. Og som en ekstra bonus slipper man jo for de uskønne antenner og paraboler på sommerhustaget og al den udvendige vedligeholdelse, der følger med, slutter Rune Sand Munk Christensen.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • udlejning
  • privat
  • sommerhusudlejning
  • turisme
  • eniig
  • turister
  • fibernet
  • udlejningsbureau
  • sommerhus
  • fiber backbone
  • rah
  • rah fiberbredbånd fiber
  • ringkøbing-skjern kommune
  • fiberbredbånd

Eniig! Fælles om fremtiden

Før var vi EnergiMidt, HEF og Energinord. Nu er vi Eniig. 

Eniig er Danmarks nye energikoncern og er med 383.000 andelshavere landets tredjestørste. 

Eniig koncernen har 950 ansatte, og forretningsområderne dækker el- og varmeforsyning, fiberbredbånd, el- og gassalg, gadelys, energibesparelser samt vedvarende energi.

Kontakt

Mette Guldborg

Kommunikationskonsulent +45 6169 3633