Nyhed -

Har du en god idé til ny energiteknologi?

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) støtter ny energiteknologi. I 2016 har EUDP godt 170 mio. kr. til rådighed til perspektivrige, innovative projekter. Der er ansøgningsfrist d. 7. april 2016 kl. 15.

Hvert år støtter EUDP en række projekter, der skaber innovation inde for energiteknologi. I år er støtten fordelt på to indsatsområder:

  • EUDP: omkring 165 mio. kr. til støtte af teknologiprojekter. I dette beløb indgår også evt. støtte til ERA-NET COFUND projekter inden for områderne biomasse og vindenergi.
  • Særpulje vedr. energieffektiv transport: 7,9 mio. kr.

Ansøgninger indsendes via Energistyrelsens ansøgningsportal. Link til portalen og nærmere oplysninger om runden kan ses her.

Afgørelse om afslag og tilsagn træffes af EUDP’s bestyrelse i september.

Der gennemføres kun én EUDP-ansøgningsrunde i år.

Om EUDP
EUDP støtter udvikling og demonstration af ny energiteknologi, der bidrager til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i 2050, øger forsyningssikkerheden plus skaber vækst og arbejdspladser. Desuden finansierer EUDP dansk deltagelse i internationalt samarbejde og deling af viden om energiteknologier.

EUDP hjælper dig med at krydse 'Dødens dal'
Hele processen fra projektidé til gennemtestet produkt og markedsintroduktion er lang. EUDP fokuserer på udvikling og demonstration, fordi demonstrationsprojekter ofte er så dyre, at de kan være svære for virksomhederne at finansiere. Faren er derfor, at mange perspektivrige projekter strander i ’dødens dal’, fordi de ikke kan skaffe de fornødne penge. Ved at støtte denne del af processen sikrer EUDP, at flere projekter kommer over broen mellem ”proof of concept” og ”proof of business”. Læs mere om EUDP her.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • energiteknologi

Kontakt

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46

Laura Andersen

Pressekontakt Presserådgiver +45 33 95 09 06

Relateret materiale