Skip to main content

Højere energiforbrug i første halvår af 2013

Nyhed   •   Sep 24, 2013 00:00 CEST

Det faktiske energiforbrug steg med 6,2 procent i 1. halvår 2013 i forhold til samme periode sidste år. Korrigeret for brændselsforbrug ved udenrigshandel med el steg energiforbruget med 3,3 procent.

Det faktiske energiforbrug steg i 1. halvår 2013 med 6,2 pct. sammenlignet med 1. halvår 2012. Ændringen i energiforbruget fra 1. halvår 2012 til 1. halvår 2013 er påvirket af udviklingen fra en nettoimport til en nettoeksport af el samt et betydeligt koldere vejr.

Forbruget af olie, naturgas og kul steg hhv. 4,4 pct., 2,5 pct. og 35,3 pct. Den store stigning i forbruget af kul skal ses på baggrund af en generel stigning i energiforbruget, et fald i produktionen på vindkraftanlæg, mindre gunstige vindforhold og en nettoeksport af el. Stigningen i kulforbruget i 1. halvår 2013 modsvarer nogenlunde faldet i første halvår 2012, hvor Danmark var nettoimportør af elektricitet. Kulforbruget i første halvår af 2013 lå således lidt under niveauet i første halvår af 2011.

En stigning i biomasseforbruget i konverteringssektoren i 2013 har medvirket til at holde det samlede forbrug af vedvarende energi højt. Forbruget af vedvarende energi steg med 2,9 pct. i 1. halvår 2013 i forhold til samme periode året før.

Når der korrigeres for brændselsforbrug ved udenrigshandel med elektricitet er energiforbruget i 1. halvår 2013 steget med 3,3 pct.

Produktion af primær energi var 14,9 pct. lavere i 1. halvår 2013 end i 1. halvår 2012. Produktionen af råolie og naturgas faldt henholdsvis 10,9 pct. og 32,3 pct.

Enhed TJPrimær energi-produktionEnergiforbrugFaktiskKorrigeret for nettoimport af el1. - 2. kvartal 2013364.454411.498409.9951. - 2. kvartal 2012428.047387.533396.989    1. kvartal 2013189.209220.808212.6981. kvartal 2012214.698208.914207.580    2. kvartal 2013175.245190.691197.2982. kvartal 2012213.350178.619189.408

 

Fig. 2: Faktisk energiforbrug i Danmark, PJ

Kilde: Månedlig energistatistik

Månedlig energistatistik

Jane Rusbjerg

Specialkonsulent

Center for Klima og Energiøkonomi

Tlf.: 33 92 68 36

jru@ens.dk

Ali A. Zarnaghi

Fuldmægtig

Center for Klima og Energiøkonomi

Tlf.: 33 92 68 40

aaz@ens.dk