Nyhed -

Vurdering af nationale CO2-reduktionstiltag i første Kyoto-periode

Rigsrevisionen har i oktober 2012 afgivet beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen. Som opfølgning herpå har Energistyrelsen foretaget en vurdering af de nationale effekter, der viser et lidt mindre resultat end oprindelig forventet. Den faktiske udvikling i de samlede emissioner har imidlertid et niveau, der sikrer opfyldelse af Kyoto-målet.

Med fokus på opfyldelse af Danmarks Kyoto-forpligtelse, har Energistyrelsen udarbejdet et notat, som indeholder en opdateret vurdering af effekterne af de nationale reduktionstiltag. Derudover indeholder notatet en samlet opgørelse af de statslige udgifter ved opfyldelse af Kyoto-forpligtelsen.

Læs notatet

De direkte statslige udgifter (ekskl. afledte afgiftstab) til opfyldelse af Kyoto-forpligtelsen vurderes at være 265 mio. kr. i gennemsnit pr. år i 2008-12. Hertil kommer de afledte afgiftsprovenutab, der er opgjort til i gennemsnit 310 mio. kr. om året i 2008-12. Det bemærkes, at der er stor usikkerhed om opgørelsen af de afledte afgiftstab.

Den samlede opgørelse, herunder vurdering af klimaeffekten, vil blive opdateret, så snart klimaeffektvurderingen af Grøn Vækstaftalen foreligger.     

Notat vedr. effekterne af nationale reduktionstiltag

Jacob VastrupKontorchefCenter for EnergiressourcerTlf.: 3392 6792 jva@ens.dk

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kontakt

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46

Laura Andersen

Pressekontakt Presserådgiver +45 33 95 09 06