Pressemeddelelse -

Ekstra seminar i Aarhus om bygningsreglement 2015 (BR15)

På grund af stor interesse gennemfører Energistyrelsen et ekstra seminar i Aarhus om de kommende ændringer i bygningsreglement 2015, primært i forhold til energikravene.

Energistyrelsen er i efteråret 2014 i gang med at opdatere bygningsreglementet, primært med nye energikrav. Det sker i forbindelse med implementering af Strategi for energirenovering af bygninger (link). Vi inviterer derfor til seminar om de forventede, kommende ændringer.

De største temaer i arbejdet er:

  • Energirammen i lavenergiklasse 2015 gøres til minimumskrav
  • Der indføres en energiramme for eksisterende byggeri, som kan benyttes i stedet for visse komponentkrav
  • Opgradering af komponentkrav til vinduer samt krav til vinduer efter 2020
  • Justering af visse komponentkrav.

Program fredag d. 10. oktober

  • Velkomst
  • Proces for BR15
  • Planlagte ændringer
  • Evaluering af lavenergiklasserne
  • Energirammer for eksisterende bygninger
  • Økonomiske analyser
  • Diskussion og afrunding

Programmet præsenteres af Niels Bruus Varming, Energistyrelsen og Søren Aggerholm, SBi.

Tid og sted

Seminaret afholdes fredag d. 10. oktober 2014 kl. 14.00 til 16.00 hos Ingeniørhøjskolen Aarhus, Navitas, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C.

Tilmeld dig her senest tirsdag den 7. oktober 2014. Det er gratis at deltage.

Niels Bruus Varming
Specialkonsulent
Tlf.: 33 92 66 82
nbv@ens.dk

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kontakt

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46

Laura Andersen

Pressekontakt Presserådgiver +45 33 95 09 06