Pressemeddelelse -

Energistyrelsen har opdateret PSO-fremskrivningen

Energistyrelsen har opdateret fremskrivningen af det forventede støttebehov til el- og gasproduktion. Under fravær af nye tiltag viser fremskrivningen et stort fald i støtteudgifterne frem mod 2030.

Energistyrelsens opdaterede fremskrivning beskriver det forventede støttebehov frem mod 2030 under de nuværende rammevilkår og den vedtagne politik, og fremskrivningen inkluderer dermed ikke nye tiltag. Med denne forudsætning forventes udgifterne til støtte at falde fra ca. 7,8 mia. i 2018 til ca. 1,9 mia. kr., faste 2018-priser i 2030.

Det generelle fald i udgifterne er et udtryk for, at en række støtteordninger udløber, samt at støtten til eksisterende anlæg udløber med tiden. Støtteudgifter i forbindelse med fremtidige tiltag, f.eks. i form af en kommende energiaftale, er dermed ikke indregnet i denne fremskrivning.

Udviklingen i årlige støtteudgifter til elproduktion:

Læs mere om den opdaterede PSO-fremskrivning, maj 2018.

Fakta:

Fremskrivningen af støtteudgifter er baseret på Basisfremskrivning 2018, som viser udviklingen under fravær af nye tiltag - et såkaldt frozen policy forløb. PSO-fremskrivningen skal dermed ikke betragtes som en prognose for det langsigtede støtteniveau til vedvarende energi men alene en fremskrivning af udgifter til vedtagne tiltag.

Hertil kommer at udgifterne er meget følsomme, da de påvirkes af ændringer i en række faktorer, herunder elprisen, vejrforhold samt kapaciteter på anlæg.

Kontakt:

Pressechef Ture Falbe-Hansen, mobil: 25 13 78 46, e-mail: tfh@ens.dk

Fuldmægtig Ingeborg Ørbech, Energistyrelsens Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning, tlf: 33 92 49 44, e-mail: irb@ens.dk

Related links

Kategorier

  • statistik/fremskrivninger
  • forsyning
  • vedvarende energi

Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen er ansvarlig for, at den danske energi- og forsyningslovgivning understøtter den ønskede udvikling og gennemfører til brug herfor løbende analyser og vurderinger af udviklingen nationalt og internationalt.

Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Kontakt

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46

Laura Andersen

Pressekontakt Presserådgiver +45 33 95 09 06

Relateret materiale