Gå til indhold
Engcon introducerer to års garanti på deres tiltrotatorer

Pressemeddelelse -

Engcon introducerer to års garanti på deres tiltrotatorer

Engcon introducerer nu to års garanti på alle nye tiltrotatorer leveret efter 1. januar 2018.

Siden efteråret 2015 har Engcon tilbudt et ekstra års garanti til dem, der har registreret deres tiltrotator og har fulgt et fastsat serviceprogram. Noget, som virksomheden mener har været en stor fordel for brugeren

– Vi er overbeviste om, at en tiltrotator med dokumenteret service vil kunne holde værdien på brugtmarkedet, på samme måde som en bil med et servicehæfte, siger Sten Strömgren, kommunikationschef hos Engcon Group.

Efter kundernes ønske ændrer Engcon dog kravet om registrering, og alle kunder vil få to års garanti på alle tiltrotatorer, der leveres efter 1. januar 2018 uden krav om registrering. Engcon opfordrer dog deres slutkunder til fortsat at registrere deres tiltrotator.

– At registrere tiltrotatoren er ikke kun ensbetydende med, at kunden får en dokumenteret tiltrotator. Kunden får også fordele i form af hurtigere service, fordi vi allerede har alle nødvendige oplysninger om tiltrotatoren, når vi bliver kontaktet for support. Det gør det lettere for alle parter, siger Sten Strömgren.

Service og vedligehold
Selv de bedste produkter kræver løbende service og vedligehold – og Sten Strömgren oplyser, at det serviceprogram, der er blevet udviklet af virksomheden, vil blive bevaret.

– Selvfølgelig bevarer vi serviceprogrammet. De slutkunder, der ønsker serviceeftersyn på deres tiltrotatorer ifølge vores serviceprogram og også registrerer produktet, vil således fortsat kunne gøre det.

Dokumenteret service er ifølge Engcon en fordel for værdien på brugtmarkedet

Engcon henviser til hjemmesiden – www.engcon.com – hvor man finder yderligere information om garantien, kan registrere tiltrotatorer og udfylde de gennemførte serviceeftersyn.

Related links

Emner

Kategorier


engcon er verdens førende producent af tiltrotatorer (håndledsfunktion til gravemaskiner) og tilhørende redskaber, som øger gravemaskiners fleksibilitet, præcision og sikkerhed. Med viden, engagement og et højt serviceniveau skaber vi succes for vores kunder.

engcon er en større koncern bestående af moderselskabet engcon Holding AB med sæde i Strömsund i Sverige, og derudover 8 salgsselskaber på de respektive markeder Sverige, Norge, Finland, Danmark, England, Tyskland, Frankrig og Holland. Ansvarlig for de øvrige markeder er engcon International. engcon-gruppen omsatte i 2016 for ca. 780 mio. SEK med ca. 200 medarbejdere. www.engcon.com

Kontakt

Viktoria Winberg

Viktoria Winberg

Pressekontakt Chief Communication & Marketing Officer + 46 70 316 16 77

Relateret materiale

Om engcon

engcon er en førende global producent af tiltrotatorer og tilhørende redskaber, som øger gravemaskiners effektivitet, fleksibilitet, sikkerhed og bæredygtighed. Under vores eget mærke tilbyder vi et unikt tiltrotatorsystem, der omdanner gravemaskinen til en redskabsbærer, der kan erstatte andre maskiner. Vi møder markedet gennem vores lokale salgsselskaber og et etableret netværk af forhandlere verden over.