Gå til indhold
Engcon lancerer ny serie af low-flow-krævende pladevibratorer til gravemaskiner
Engcon lancerer ny serie af low-flow-krævende pladevibratorer til gravemaskiner

Pressemeddelelse -

Engcon lancerer ny serie af low-flow-krævende pladevibratorer til gravemaskiner – kan drives via tiltrotatoren

Engcon tager nu et stort skridt fremad i forhold til pladevibratorer til gravemaskiner. I 2019 lanceres en helt nyudviklet serie af low-flow-krævende pladevibratorer, der kan drives via en tiltrotator. Det vil ifølge Engcon øge anvendelsesområdet markant og gøre gravemaskinerne endnu mere effektive og sikre.

Engcon har siden slutningen af 1990'erne fremstillet pladevibratorer til gravemaskiner, men problemet har tidligere været, at de krævede et så højt hydraulikflow, at de ikke kunne kobles direkte til tiltrotatorens ekstraudtag. Det har betydet, at pladevibratorerne ikke har kunne roteres frit. Nu har Engcon løst dette problem med en helt nyudviklet serie af low-flow-krævende pladevibratorer.

– Vi ved, at kombinationen af pladevibrator og gravemaskine er ideel, fordi den bidrager til en stor forbedring af arbejdsmiljøet for arbejderne i felten. De går ofte og styrer pladevibratorer nede i graveområderne, som kan være af meget varierende art, siger Johan Johansson, konstruktør og projektleder for Engcons nye pladevibratorserie.

Øget sikkerhed
Johan Johansson fortæller, at det drejer sig om tre modeller: PC3500, PC6000 og PC9500, som beskriver både modelnavnet, der står for "Plate Compactor", og den pakningskraft i kg, som den pågældende pladevibrator har.

– En anden stor fordel ved en pladevibrator på en gravemaskine er, at sikkerheden for jordarbejderne øges betydeligt. Ved pakning af jorden i et gravehul er der f.eks. stor risiko for, at vibrationerne fra pladevibratoren vil få gravehullet til at kollapse, så folk begraves under tunge jordmasser, siger Johan Johansson.

Udover en mindre risiko for personskade og forbedret arbejdsmiljø kan Engcons pladevibratorer bruges til at pakke skråninger, hvor traditionel pladevibrering med tromler eller håndbetjente pladevibratorer ikke er mulig. Det kan være alt fra almindelige vejskråninger til pakning rundt om bropiller, erosionsbeskyttelse omkring vandløb og meget mere.

Den nye pladevibratorserie PC3500 vil få en fremtrædende præsentation på Engcons stand (nr. FM.708/3) på messen Bauma 2019 i München den 8.-14. april. 

Emner


engcon er verdens førende producent af tiltrotatorer (håndledsfunktion til gravemaskiner) og tilhørende redskaber, som øger gravemaskiners fleksibilitet, præcision og sikkerhed. Med viden, engagement og et højt serviceniveau skaber vi succes for vores kunder.

engcon er en større koncern bestående af moderselskabet engcon Holding AB med sæde i Strömsund i Sverige, og derudover 9 salgsselskaber på de respektive markeder Sverige, Norge, Finland, Danmark, England, Tyskland, Frankrig, Holland og Nordamerika (USA og Canada). Ansvarlig for de øvrige markeder er engcon International. engcon-gruppen omsatte i 2017 for ca. 1000 mio. SEK med ca. 250 medarbejdere. engcon blev grundlagt i 1990. www.engcon.com

Kontakt

Viktoria Winberg

Viktoria Winberg

Pressekontakt Chief Communication & Marketing Officer + 46 70 316 16 77

Om engcon

engcon er en førende global producent af tiltrotatorer og tilhørende redskaber, som øger gravemaskiners effektivitet, fleksibilitet, sikkerhed og bæredygtighed. Under vores eget mærke tilbyder vi et unikt tiltrotatorsystem, der omdanner gravemaskinen til en redskabsbærer, der kan erstatte andre maskiner. Vi møder markedet gennem vores lokale salgsselskaber og et etableret netværk af forhandlere verden over.