Skip to main content

engcon tilbyder et års ekstra garanti på tiltrotatorer

Pressemeddelelse   •   Aug 28, 2015 09:00 CEST

Fra 1. september 2015 tilbyder engcon et års ekstra garanti på alle nye engcon-tiltrotatorer.

Vi har nu stort set fået indført en helt ny generation tiltrotatorer.

Indførelsen af Generation 2 har medført et så markant skridt fremad både teknisk og kvalitetsmæssigt, at tilbuddet om et års ekstra garanti virker helt naturligt.

Vores og vognbranchens samlede erfaringer giver desuden et klart svar i forhold til spørgsmålet om service og vedligeholdelse. Et produkt, der vedligeholdes efter anvisningerne og betjenes regelmæssigt, giver en bedre totaløkonomi med mindre stilstand, øget effektivitet, større tilfredshed hos ejeren, og produkterne har en højere værdi på brugtmarkedet.

Derfor tilbyder engcon nu en forlænget garanti med et servicekoncept, som omfatter alle disse værdier, og i lighed med bil- og maskinleverandørerne har vi udarbejdet en serviceplan, som vil give jer et produkt med fuld funktionalitet i mange år fremover.

Den service, som udføres, registreres og gemmes i vores database, så hvis du f.eks. skal sælge produktet og ikke har fået gemt nogen notater eller anden dokumentation om servicen, kan du altid kontakte os, så vil vi hjælpe dig med at finde dette. Det samme gælder, hvis du selv skal købe en brugt engcon-tiltrotator – så kan du nemt kontrollere, om tiltrotatoren er blevet serviceret og vedligeholdt efter vores anvisninger – et system, der gør det trygt at eje en engcon-tiltrotator på langt sigt.

For at kunne få det ekstra års garanti skal brugeren/ejeren registrere sit produkt på engcons hjemmeside og følge den serviceplan, som engcon har udarbejdet.

Du kan finde yderligere oplysninger om et års ekstra garanti på engcons tiltrotatorer på vores hjemmeside under afsnittet Produkter – Registrer dit produkt.external link

Service giver bedre totaløkonomi og forlænger levetiden!

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar