Skip to main content

Engcon tilter nu automatisk med Trimble – øget effektivitet

Pressemeddelelse   •   Nov 05, 2018 13:00 CET

Engcon har sammen med Trimble, producent af maskinstyringssystemer, udviklet en funktion, der gør, at redskabet automatisk holder den rette hældning. Det betyder, at maskinføreren kun skal tænke på at holde rette højde og rotationsniveau. Med den funktion bliver arbejdet endnu mere effektivt.

Trimble og Engcon har i mange år arbejdet på at integrere og drage fordel af hinandens produkter og egenskaber. De seneste år har kunderne kunnet anvende Engcons Positioning System (ePS) sammen med Trimbles maskinstyringssystem Earthworks. Det har betydet, at føreren bliver vejledt, samtidig med at skovlens nøjagtige position vises på skærmen i kabinen.

Nu tager virksomhederne næste skridt i samarbejdet, ved at Trimble nu tilbyder automatisk tiltfunktion på Engcons tiltrotatorer fra EC209 og opefter, med ePS rotationscensor og DC2 styresystem i kombination med deres maskinstyringssytem Earthworks, som omfatter GS5x0-sensorer og softwareversion v1.7.0. eller nyere. For at vejledningen og den automatiske styring kan lade sig gøre, kræver Trimble, at kunderne har det rette antal licenser. 

– Samarbejdet med Engcon har fungeret rigtig godt, og arbejdet med den automatiske tiltfunktion er et meget vellykket projekt, siger Fredrik Eklind, Product Manager Machine Control, Civil Engineering and Construction Division hos Trimble.

– Markedets krav til produktivitet, effektivitet og automatisering i entreprenørbranchen er stigende, og ved at kombinere både tiltrotator og maskinstyringssystem i en automatisk tiltfunktion vil vi ikke kun opleve en effekt på markedets ønsker, men også større komfort for maskinoperatørerne, siger Fredrik Eklind.

Integration af DC2 skaber nye muligheder

En anden funktion, som kunden får med kombinationen af engcon og Trimble, er, at Engcons styresystem DC2 vil kunne downloades direkte på Trimbles android-skærm via Trimble App Central. Det betyder, at man kan få fjernsupport direkte via den store Trimble-skærm og maskinstyringssystemets internetforbindelse. Dermed bliver DC2 helt uafhængig af, hvilken type telefon kunden har.

– Dette er et stort skridt i retning af at blive uafhængig af platform, og Trimble har været meget lydhøre i udviklingsarbejdet, siger Peter Huczkowsky, udviklingsansvarlig for Engcons styresystem og den, der har ledet projektet sammen med Trimble.

Den automatiske tiltfunktion ventes at være klar til levering fra midten af november.

Systemkrav til automatisk tiltfunktion med engcons og Trimbles produkter:

Trimbles maskinstyringssystem:Earthworks med GS5x0-sensorer og softwareversion v1.7.0. eller nyere. Tidligere hybridsystemer understøttes ikke

Alle tiltrotatormodeller fra EC209 og opefter med ePS rotationssensor og DC2 styresystem.


For spørgsmål angående Trimble:

Fredrik Eklind

Mobil +46 72 08 39 559

E-mail fredrik_eklind@trimble.com

For spørgsmål angående engcon:

Peter Huczkowsky

CIO & Head of Development Control Systems

Mobil +46 70 529 96 07

E-mail peter.huczkowsky@engcon.com

engcon er verdens førende producent af tiltrotatorer (håndledsfunktion til gravemaskiner) og tilhørende redskaber, som øger gravemaskiners fleksibilitet, præcision og sikkerhed. Med viden, engagement og et højt serviceniveau skaber vi succes for vores kunder.

engcon er en større koncern bestående af moderselskabet engcon Holding AB med sæde i Strömsund i Sverige, og derudover 9 salgsselskaber på de respektive markeder Sverige, Norge, Finland, Danmark, England, Tyskland, Frankrig og Holland. Ansvarlig for de øvrige markeder er engcon International. engcon-gruppen omsatte i 2016 for ca. 780 mio. SEK med ca. 200 medarbejdere. www.engcon.com

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.