Gå til indhold
Engcons jernbaneklo bliver nu endnu kraftigere

Pressemeddelelse -

Engcons jernbaneklo bliver nu endnu kraftigere

I 2012 lancerede Engcon den stærke jernbaneklo GR20RR, en integreret gribeklo, der er udviklet specielt til håndtering af jernbanesveller og skinner. I dag, fire år senere, er det tid til en reel opdatering. Den nye model får navnet GR20R2, som sammen med Engcons tiltrotator gør gravemaskinen endnu mere effektiv.

Gribearmene på den nye GR20R2 er nu endnu kraftigere og fremstillet i højstyrkestål med 400 Brinells hårdhed for maksimal levetid. Gribearmene er desuden udstyret med en støttefod, der sikrer en mere stabil håndtering af lasten, og rørene på gribecylinderne har også fået tykkere vægge for at kunne klare et højere hydrauliktryk.

– Opgraderingen er et resultat af vores kunders feedback og ønsker, fortæller Fredrik Jonsson, udviklingschef hos Engcon Group.

For lettere at kunne håndtere det, der skal gribes om, er grabben fremadrettet nedvinklet op til 42 grader.

GR20R2 passer til Q-Safe, Engcons sikre hurtigskift og kan dermed også udstyres med EC-Oil til automatisk olietilkobling af hydraulisk udstyr som f.eks. sporpakker, svellelægger, tømmergrab og pladevibrator m.m.

Engcon meddeler, at GR20R2 afløser den tidligere model med det samme. 

Emner

Kategorier


engcon er verdens førende producent af tiltrotatorer (håndledsfunktion til gravemaskiner) og tilhørende redskaber, som øger gravemaskiners fleksibilitet, præcision og sikkerhed. Med viden, engagement og et højt serviceniveau skaber vi succes for vores kunder.

engcon er en større koncern bestående af moderselskabet engcon Holding AB med sæde i Strömsund i Sverige, og derudover 8 salgsselskaber på de respektive markeder Sverige, Norge, Finland, Danmark, England, Tyskland, Frankrig og Holland. Ansvarlig for de øvrige markeder er engcon International. engcon-gruppen omsatte i 2014 for ca. 650 mio. SEK med ca. 165 medarbejdere. www.engcon.com

Kontakt

Viktoria Winberg

Viktoria Winberg

Pressekontakt Chief Communication & Marketing Officer + 46 70 316 16 77

Om engcon

engcon er en førende global producent af tiltrotatorer og tilhørende redskaber, som øger gravemaskiners effektivitet, fleksibilitet, sikkerhed og bæredygtighed. Under vores eget mærke tilbyder vi et unikt tiltrotatorsystem, der omdanner gravemaskinen til en redskabsbærer, der kan erstatte andre maskiner. Vi møder markedet gennem vores lokale salgsselskaber og et etableret netværk af forhandlere verden over.