Gå til indhold
Franske maskinførere er vilde med tiltrotatorer, og det giver et rekordsalg for Engcon i Frankrig

Pressemeddelelse -

Franske maskinførere er vilde med tiltrotatorer, og det giver et rekordsalg for Engcon i Frankrig

Svenske Engcon er producent og leverandør af tiltrotatorer og tilbehør til gravemaskiner. De seneste år har vi haft fokus på international ekspansion, og udviklingen er positiv. Engcons franske filial har oplevet en fantastisk vækst de seneste år. 2019 var ingen undtagelse. Det franske datterselskab overgik endda målene for året og indtog dermed tredjepladsen i Engcon-koncernen efter større og mere modne markeder som Sverige og Finland.

Siden etableringen i Frankrig i 2002 har Engcon etableret sig som markedsleder på det franske marked. Langsigtede investeringer bærer nu frugt. Flytningen i 2015 til det nye landekontor i Mennecy var med til at forbedre virksomhedens forudsætninger for at vokse bl.a. i kraft af det store lager, som rummer ca. 1.500 reservedele. Lagerkapaciteten gør det muligt at betjene de franske kunder endnu hurtigere – og det er nødvendigt. Efterspørgslen efter tiltrotatorer er støt stigende i Frankrig. I årene 2015-2019 er salget steget med 400 procent.

– Siden 2002 har vi målrettet arbejdet på at slå tiltrotatoren fast som et fænomen, og i 2015 tog det fart. En række innovatorer har gjort udbredelsen af vores produkter lettere, hvilket er tydeligt for tallene for 2019. Det var et fremragende år drevet af en gunstig udvikling på markedet. Men det må vi ikke lade os nøje med. Derfor fortsætter vi med at gennemføre vores ambitiøse udviklingsplan, siger Patrick Régnier, salgschef i Engcons franske datterselskab.

Derfor er Frankrig vilde med tiltrotatoren
Fremgangen i Frankrig er baseret på flere faktorer. Den største styrke er, at moderselskabet Engcon Group er verdens førende i branchen. Dermed kan de igangsætte store ændringer og skabe nye standarder på markedet. Ud fra disse standarder kan det franske datterselskab rådgive brugerne og vejlede dem i deres valg baseret på deres behov og type af arbejde.

En anden vigtig styrke er muligheden for at kunne sælge et komplet system og ikke kun tiltrotatorer. Kunderne har forstået de positive effekter af at bruge Engcons brede sortiment af produkter, når de bruges sammen.

– Lanceringen af det automatiske hurtigskiftsystem EC Oil som standard gav os et stort momentum. Franskmændene elsker produktet, og det har bidraget stærkt til vores øgede salg, fortsætter Patrick Régnier.

En demo siger mere end tusind ord
Engcons slogan på det franske marked er "En demo siger mere end 1.000 ord". Og for at sætte handling bag ordene har selskabet investeret i en lastbil og en minigraver, så Engcons egne medarbejdere kan rejse rundt i Frankrig og demonstrere Engcons produkter. Formålet er, at slutbrugerne skal opdage alle de fordele, Engcons produkter giver i gravearbejdet: sikkerhed og effektivitet.

Engcons franske team, der i marts 2020 består af otte personer, vil vokse yderligere i løbet af året for at imødekomme kundernes behov og efterspørgsler, hvilket igen forventes at bidrage til fortsat vækst. Der vil også blive indgået kontrakter med flere servicepartnere for at komme tættere på kunderne.

– Det er nødvendigt med en stærk tilstedeværelse ude i marken for at kunne betjene vores eksisterende kunder og samtidig tiltrække nye kunder. Vi ønsker at være Engcon-koncernens største datterselskab inden for fem år, og tiltrotatoren skal være en lige så stor selvfølge i Frankrig, som den er i de nordiske lande. Nu skal vi bare se, hvordan den igangværende Corona-pandemi rammer gravebranchen i verden (men også her i Frankrig). Jeg håber, at vi kommer hurtigt igennem dette, ikke mindst af hensyn til folks sundhed og velvære, afslutter Patrick Régnier.

Engcon fortsætter med at ekspandere globalt. Foreløbig gælder det de fortsatte investeringer i Nordamerika og Asien (+ Australien) og på vækstmarkeder i Europa.

Related links

Emner

Kategorier


engcon er verdens førende producent af tiltrotatorer (håndledsfunktion til gravemaskiner) og tilhørende redskaber, og udstyr som øger gravemaskiners fleksibilitet, præcision og sikkerhed. Med viden, engagement og et højt serviceniveau skaber vi succes for vores kunder.

engcon er en større koncern bestående af moderselskabet engcon Holding AB med hovedsæde i Strömsund i Sverige, og derudover 12 salgsselskaber på de respektive markeder: Sverige, Norge, Finland, Danmark, England, Tyskland, Frankrig, Holland, Australien, Belgien, Korea og Nordamerika (USA og Canada). Ansvarlig for de øvrige markeder er engcon International. engcon-gruppen omsatte i 2018 for ca. 1200 mio. SEK med ca. 300 medarbejdere. engcon blev grundlagt i 1990. www.engcon.com

Kontakt

Viktoria Winberg

Viktoria Winberg

Pressekontakt Chief Communication & Marketing Officer + 46 70 316 16 77

engcon – verdens førende producent af tiltrotatorer

ENGCON
Vi er engcon, en virksomhed fra det nordlige Sverige, som er opbygget og drevet af mennesker, der lægger deres hjerte og sjæl i at ændre den måde, gravearbejde udføres på. Lige fra første færd har vores virksomhed bygget på en tæt relation til slutbrugerne af vores produkter for at optimere deres hverdag.

engcon blev grundlagt af Stig Engström i 1990 og begyndte straks at udvikle den nu verdensførende engcon-tiltrotator.

VORES VISION
Change the world of digging - En helt ny form for gravning

VORES FORRETNINGSIDÉ

Som uafhængig producent og leverandør af avanceret tilbehør til gravemaskiner
hjælper vi gravevirksomheder over hele verden med at skabe sikrere arbejdspladser, optimere deres ressourcer og være mere effektive.

VORES MISSION
At blive verdens førende, uafhængige producent af avanceret tilbehør til gravemaskiner verden over.

engcon er en større koncern bestående af moderselskabet engcon Holding AB med hovedsæde i Strömsund i Sverige, og også salgsfirmaer på respektive markeder: Sverige, Norge, Finland, Danmark, Frankrig, Benelux, Nordamerika (USA og Canada), Storbritannien Tyskland, Korea og Australien. engcon-gruppen omsatte i 2020 for ca. 1230 mio. SEK med ca. 300 medarbejdere. engcon blev grundlagt i 1990. www.engcon.com