Nyhed -

Eniro leverer app til Samsung Smart TV

Polske ejere af et Samsung Smart TV kan nu sidde i sofaen og lave ruteplaner eller søge lokalt efter en god restaurant på deres tv. Det er blevet muligt, efter at Eniros polske søgetjeneste, Panorama Firm, er lanceret som app til Samsung-tv’et.

Med Panorama Firms populære, altid opdaterede database kan brugerne nemt og hurtigt finde den virksomhed eller offentlige institution, de søger. Indtil videre har Panorama Firm været tilgængelig online og som smartphone-app, men nu får ejerne af et Samsung Smart TV også direkte adgang til Panorama Firms lokale søgning.

“App’en er udviklet med særligt fokus på behovet hos de brugere, der har brug for at finde information om virksomheder eller produkter, når de sidder foran deres tv. Med vores udbud af løsninger til smartphones, tablets og nu også tv giver vi brugerne adgang til lokale data, uanset hvor de befinder sig, og hvad de laver,” siger Product Manager Magnus Gagnelid fra Eniro.

App’en kan findes i kategorien Information. Det er endnu en stærk app i den verden af information og underholdning, som brugerne finder på deres Samsung Smart TV, der også tilbyder film, serier, radiokanaler og informationstjenester. Se mere på www.samsungapps.com.

Eniro vil bruge erfaringerne med anvendelsen af den polske app til at tage stilling til, om lignende løsninger skal lanceres i andre lande, herunder Danmark.

Related links

Emner

  • Massemedier

Kategorier

  • eniro
  • samsung

Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968