Nyhed -

Krak hædret to gange ved Danmarks største reklamepris

Casper Christensens jyske mission i Kraks store kampagne, Jagten, har igen høstet hæder fra reklamebranchens spidser. Tidligere på året kom hæderen fra Danish Internet Award, og denne gang er det Creative Circle Award, der står bag anerkendelsen.

Jagten, der i 2011 fik 278.000 danskere til at deltage i en interaktiv road movie på Kraks hjemmeside, vandt Silver Awards i kategorierne Campaign Sites og Digital Campaigns. Priserne blev overrakt ved årets Creative Circle-awardshow fredag aften på Vega i København. De to priser var den højeste hæder, der blev uddelt i de to kategorier, og Jagten var den eneste kampagne, som modtog en så høj udmærkelse i kategorien Campaign Sites.

Interaktiv kampagne med underholdningsværdien i top
Jagten aktiverede brugerne til at anvende Kraks nye produktsøgning for at hjælpe den populære komiker Casper Christensen gennem en række udfordringer. Målet var at skabe opmærksomhed om Kraks produktsøgning og drive nye brugere til Kraks søgetjeneste, hvor det i efteråret blev muligt at søge direkte efter specifikke produkter og varemærker og eksempelvis finde den nærmeste forhandler af et produkt.

Lotte Wøldiche Præstgaard, marketing- og kommunikationschef hos Eniro Danmark, der står bag Krak, er begejstret over priserne.

”Det lykkedes os at skabe en unik, original og fokuseret kampagne. Den smeltede på en intelligent måde vores produkt og vores brand sammen, og så aktiverede den brugerne på en ny og skæg måde. Derfor er jeg meget stolt over anerkendelsen fra Creative Circle Awards,” siger hun.

Digital markedsføring anno 2011
278.000 danskere deltog i Jagten, og det gjorde den til én af sidste års mest populære kampagner i Danmark. Lotte Wøldiche Præstgaard mener, at kampagnen vandt fodfæste, fordi det lykkedes at aktivere brugerne på flere platforme.

”Kampagnen tog fart på de sociale medier på en måde, vi slet ikke havde turdet håbe på. Det gav resultater på den korte bane, som var at skabe flere søgninger på Krak, og på den lange, som var en styrkelse af brandet og brugernes kendskab til os. Der har Jagten haft en klar og målbar effekt,” siger hun og fortsætter:

”Det har været vigtigt for os at tænke på tværs af kanaler med Jagten. Det tror jeg gælder for alle brands fremover, når man planlægger sin markedsføring. Det gælder om at tænke alle platforme ind strategisk og se på de muligheder, den digitale udvikling giver.”

Om Creative Circle Awards
Creative Circle Awards startede under navnet Guldkornet og blev første gang overrakt i 1992 som en hyldest til den kreative idé. I 2008 skiftede Guldkornet navn til Creative Circle Awards og favner i dag også digitale kampagner. I år omfatter priserne fire hovedkategorier med flere priser i hver. Jurymedlemmerne har alle afsæt i den danske marketing- og kommunikationsverden.

Om Jagten
Krak kampagne Jagten, der havde Casper Christensen som trækplaster, blev lanceret i november 2011 og kørte året ud. 278.000 danskere deltog i kampagnen og spillede ’Jagten’ på Krak.dk. Bag Jagten stod – ud over Krak selv – reklamebureauet DDB, dialogbureauet Sepia, mediabureauet MEC, kommunikationsbureauet Radius og webbureauet Relax, We Are The Good Guys. Jagten var instrueret af Klaus Spendser og producet af DDB Spoiled & Douglas Entertainment.

Se mere om Jagten på http://www.youtube.com/watch?v=yj1Vb8HPQNo&feature=relmfu

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • krak
  • jagten
  • produktsøgning
  • creative circle award
  • casper christensen
  • søgetjeneste
  • reklame

Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968