Pressemeddelelse -

Champagnedrenge topper søgestatistikken

Kendisfaktoren skal man ikke kimse af. Det er konklusionen, efter B2B-søgetjenesten Proff har undersøgt, hvilke topledere og bestyrelsesmedlemmer danskerne oftest søger på. Mads Dinesen eller ’Champagnedrengen’, som han er blevet døbt i medierne, er en af dem, som danskernes er mest nysgerrige efter at kigge i kortene.

Ung, flamboyant erhvervsmand med hang til dyre champagnedråber. Sådan er Mads Dinesen blevet portrætteret i medierne, og det CV har kastet masser af hits af sig. ’Champagnedrengen’ er nemlig den mest søgte topleder. Det viser en ny opgørelse fra B2B-søgetjenesten Proff, der samler informationer om alle registrerede virksomheder og deres ledere herhjemme. 

Efterårets søgestatistik fra Proff er domineret af erhvervsfolk, der også forstår at begå sig i medierne. Og champagne ser ud til at være en fællesnævner for de dyre drenge i top 3. Mads Dinesen efterfølges af Pointshopstifteren Magnus Kjøller, der har en samling på 500 flasker Dom Pérignon champagne fra 1928 og frem, til udstilling bag lås og skudsikkert glas. Endelig lander champagneklassens grand old man, kendismægleren Jan Fog, på en tredjeplads lige bag de to unge erhvervsmænd. Dermed har drengene lagt afstand til tidligere direktør for Lyngby Boldklub, Birgit Aaby, og erhvervsmanden Christian Kjær, der toppede søgestatistikken i foråret 2013. 

Proffs søgestatistik afslører, hvilke erhvervspersonligheder vi er mest nysgerrige efter at kigge i kortene, forklarer Brian Giovanni Willy Pedersen, der er produktchef for Proff hos Eniro Danmark.

”Det er ikke overraskende, at det er erhvervsfolk med bred eksponering i de store medier, som danskerne er interesserede i at se nærmere på via oplysningerne om deres professionelle netværk i Proffs database. Erhvervsfolk som Mads Dinesen og Magnus Kjøller er involveret i mange selskaber, som potentielle forretningsforbindelser kan være interesseret i at få indblik i. Her kan Proff være et godt valideringsværktøj til at tjekke op på deres poster og relationer inden et møde,” siger Brian Giovanni Willy Pedersen.

Smugkig for professionelle og nysgerrige

Med søgefunktionen ”Roller” giver Proff adgang til et komplet overblik over virksomhedernes topledere og bestyrelsesmedlemmer og ikke mindst deres professionelle relationer og netværk. Roller-søgefunktionen er et redskab målrettet mod B2B-segmentet, men kan også bruges af andre nysgerrige sjæle.

”Proff Roller giver adgang til oplysninger om danske direktører og bestyrelsesmedlemmer inden for alle brancher. Det kan være et nyttigt redskab i professionel sammenhæng, hvis man vil vide, hvilke virksomheder en bestemt person er involveret i, eller gerne vil have et overblik over bestemte relationer og netværk,” forklarer Brian Giovanni Willy Pedersen og fortsætter:

”Men det kan naturligvis også være interessant i et rent underholdningsøjemed. Proff Roller giver fx et smugkig i Mads Dinesens roller i hans omdiskuterede selskaber og i Magnus Kjøllers professionelle relationer.”

Proff er ejet af Eniro, der også står bag søgetjenesterne Krak og De Gule Sider, og informationerne i Proff stammer fra Krak Markedsdata. Proff har ca. 200.000 unikke brugere og mere end fire millioner sidevisninger hver måned og er dermed Danmarks største B2B-side. Søgestatistikken er indsamlet i andet halvår af 2013.

Top ti over de mest søgte personer på Proff.dk i efteråret 2013

  1. Mads Dinesen

  2. Magnus Kjøller

  3. Jan Fog

  4. Henrik Pedersen

  5. Michael Jensen

  6. Michael Hansen

  7. Ole Hansen

  8. Søren Andersen

  9. Per Jensen

  10. Søren Sørensen

Top ti over de mest søgte personer på Proff.dk i foråret 2013

  1. Birgit Aaby

  2. Christian Kjær

  3. Peter Beier

  4. Magnus Kjøller

  5. Flemming Østergaard

  6. Kim Larsen

  7. Janni Spies

  8. Frank Rasmussen

  9. Mikkel Kessler

  10. Casper Christensen


Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • søgetjeneste
  • brian giovanni willy pedersen
  • erhversledere
  • søgestatistik
  • proff roller
  • proff
  • eniro

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er en søgevirksomhed, som indsamler, filtrerer og organiserer lokal information. Vores vækst drives af brugernes øgede mobilitet og multiscreen-anvendelse, hvor vi ligger i forkant med moderne teknologiske løsninger. I mere end 100 år har Eniro hjulpet mennesker med at finde lokal information og virksomheder med at finde kunder. I dag er det en multiscreen-løsning – vores brugere søger informationer på smartphones, tablets og desktop-computere. Mobilannoncering er den hurtigst voksende del af Eniros forretning. Eniro giver dig en smart genvej til det, du søger, hvor end du er eller skal hen.

Eniro er én af de største lokale søgevirksomheder i Norden. Eniro-gruppen har ca. 3.000 ansatte og har været noteret på Nasdaq OMX Stockholm siden 2000. Mere end 80 procent af Eniro-gruppens omsætning kommer fra digitale kanaler. Hovedkontoret ligger i Stockholm. Læs mere på www.enirogroup.com.

Eniro Danmark udgiver blandt andet online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark har Eniro ca. 430 ansatte.

Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968