Pressemeddelelse -

Danske SMV’er rykker ind på de sociale medier

Det bliver mere og mere almindeligt, at du kan følge med i din lokale frisørs hverdag og være i dialog med yndlingsbutikken over Facebook. Mens det i 2013 var 28 procent af de danske SMV’er, der var aktive på det sociale medie, havde hele 41 procent i 2014 en Facebook-profil. Det viser en undersøgelse, som Eniro har foretaget blandt mere end 600 ledere i små og mellemstore virksomheder.

Og Stefan Kercza, der er koncernchef i Eniro, forstår godt, at så mange virksomheder i dag er til stede på Facebook:

”Gennem Facebook kan virksomhederne få en direkte kanal til kunderne, hvor de både kan præsentere nye produkter, yde kundeservice og engagere brugerne i deres brand. For de helt små virksomheder har det helt sikkert også betydning, at de ikke behøver et kæmpe markedsføringsbudget for at komme i gang, men med simple midler kan øge deres søgbarhed og lokale synlighed.”

Modnet tilgang til markedsføring
Facebook er dog ikke det eneste sociale medie, som SMV’erne er aktive på. Ifølge Eniros undersøgelse er 25 procent af virksomhederne til stede på det professionelle netværksmedie LinkedIn, og det anvendes primært til branding og rekruttering. Derudover viser undersøgelsen, at 33 procent af de adspurgte virksomheder slet ikke er til stede på sociale medier. Og blandt disse svarer hele 62 procent, at de ikke mener, at deres virksomhed vil få værdi ud af at markedsføre sig på de sociale medier.

”Vores undersøgelse indikerer, at SMV’erne har en ganske moden og sund indstilling til sociale medier. De er godt klar over, at de forskellige medier er gode til forskellige formål og til forskellige grupper af interessenter, og at det samme indhold ikke altid fungerer på tværs af de forskellige kanaler, hvis man skal have mest muligt ud af den indsats, det kræver at være konstant til stede på sociale medier, ” siger Stefan Kercza og fortsætter:

”Sociale medier eller ej, så handler det om at skabe værdi. Særligt de mindre virksomheder bør tænke sig godt om og have styr på deres grundlæggende søgbarhed, før de afsætter ressourcer til en indsats på de sociale medier, hvis de ikke er der i dag. I nogle brancher giver det bare mindre mening at bruge Facebook til kundekontakt og markedsføring end i andre.”

Fakta: SMVerne på sociale medier

  • 41 procent af de danske SMV’er har i dag en Facebook-profil. Lidt flere mellemstore virksomheder (44 procent) end små virksomheder (39 procent) er til stede på mediet. I 2013 havde 28 procent af de små og mellemstore virksomheder en Facebook-profil.
  • 25 procent har en LinkedIn-profil, 9 procent har en Twitter-profil, 7 procent har en YouTube-profil, og 7 procent er til stede på Instagram.
  • De primære formål med virksomhedernes Facebook-profiler er at øge kendskabet til virksomheden (64 procent), at skaffe kunder (38 procent), at yde kundeservice (23 procent), at præsentere nye produkter (23 procent) samt at være i direkte dialog med kunderne (23 procent).
  • De primære formål med virksomhedernes LinkedIn-profiler er at øge kendskabet til virksomheden (60 procent), rekruttering af nye medarbejdere (37 procent), kontakt til samarbejdspartnere og leverandører (33 procent), at skaffe kunder (23 procent) og at holde kontakt til nuværende og tidligere medarbejdere (16 procent).

Om analysen
Analysen er baseret på 613 webinterview med danske ledere og topledere i små og mellemstore private virksomhed­er. Interviewene er foretaget via Userneeds’ lederpanel i perioden fra den 30. juni til den 9. juli 2014. De er gennemført med henblik på at opnå en repræsentativ fordeling på landsdel og branche.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • eniro
  • stefan kercza
  • markedsføring
  • sociale medier
  • facebook
  • linkedin

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er en søgevirksomhed, som indsamler, filtrerer og organiserer lokal information. Vores vækst drives af brugernes øgede mobilitet og multiscreen-anvendelse, hvor vi ligger i forkant med moderne teknologiske løsninger. I mere end 100 år har Eniro hjulpet mennesker med at finde lokal information og virksomheder med at finde kunder. I dag er det en multiscreen-løsning – vores brugere søger informationer på smartphones, tablets og desktop-computere. Mobilannoncering er den hurtigst voksende del af Eniros forretning. Eniro giver dig en smart genvej til det, du søger, hvor end du er eller skal hen.

Eniro er én af de største lokale søgevirksomheder i Norden. Eniro-gruppen har ca. 2.300 ansatte og har været noteret på Nasdaq OMX Stockholm siden 2000. I 2014 var Eniros omsætning på 3.002 mio. SEK, og EBITDA var 631 mio. SEK. Ca. 88 procent af Eniro-gruppens annonceomsætning kommer fra digitale kanaler. Hovedkontoret ligger i Stockholm. Læs mere på www.enirogroup.com.

Eniro Danmark udgiver blandt andet online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark har Eniro ca. 280 ansatte.

Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968