Danskerne er bekymrede for datamisbrug

Internettet er i dag omdrejningspunktet for en stor del af vores professionelle og sociale liv, og langt de fleste danskere er online hver eneste dag for enten at arbejde, shoppe, betale regninger eller kommunikere med vennerne. Men de mange muligheder på nettet er også forbundet med bekymringer.

Syv ud af ti danskere er nemlig nervøse for, om de oplysninger, de opgiver på internettet, kan blive misbrugt. Samtidig er over halvdelen af danskerne bekymrede for, om deres personlige oplysninger bliver solgt videre, når de handler med en virksomhed på nettet. Det viser en analyse fra Eniro, der gennem Epinions Danmarkspanel har spurgt mere end 2.000 danskere om deres holdninger til datasikkerhed.

Vi er mest bekymrede for CPR- og bankoplysninger
Hos Eniro, der bl.a. står bag søgetjenesterne Krak og De Gule Sider, forklarer kommunikationschef Kristoffer Apollo, at vores digitale bekymringer er et relativt nyt fænomen, som formentlig skyldes den øgede medieopmærksomhed på blandt andet datamisbrug og identitetstyveri. Og bekymringen er udtryk for sund fornuft, lyder det fra Kristoffer Apollo.

”Det er fornuftigt at være udstyret med en vis skepsis, når man bliver bedt om at opgive sine personlige oplysninger på nettet. Derfor betragter vi det som et sundhedstegn, at danskerne er opmærksomme på de private spor, de efterlader sig rundt om på internettet,” siger Kristoffer Apollo.

Ikke overraskende er det især oplysninger som CPR-nummer og bankoplysninger, som danskerne er bekymrede for at opgive online – men hver fjerde dansker peger også på, at de er nervøse for at opgive oplysninger om deres helbred, og hver tiende er skeptisk over for at oplyse deres adresse, viser undersøgelsen.

Eniro oplever også selv at blive kontaktet af danskere, der er bekymrede for, at der er offentlige oplysninger om dem på Krak eller De Gule Sider.

”Vi oplever et stigende antal henvendelser fra borgere, som gerne vil fjernes fra vores tjenester, og vi oplever også, at mange har svært ved at finde rundt i de forskellige regler, der findes på dette område. Nogle tror eksempelvis, at man også bliver fjernet fra Krak og De Gule Sider, hvis man får navne- og adressebeskyttelse hos kommunen. Men eftersom vi får vores data fra teleselskaberne, skal du faktisk have fat i dit teleselskab og bede om at få hemmeligt nummer der. Som udgangspunkt er det dog de færreste, der skal være bekymrede over at kunne findes i telefonbogen eller på Krak – det er tværtimod praktisk, at andre kan finde dit nummer, hvis de gerne vil i kontakt med dig,” slutter Kristoffer Apollo fra Eniro.

Fem gode råd til at sikre dine persondata

1. Vær kritisk over for alle websider, der beder dig om personlige oplysninger
Overvej altid en ekstra gang, hvilke oplysninger det er nødvendigt at opgive. Behøver den webbutik, du handler med, virkelig at kende din fødselsdato? Vær også opmærksom på, om butikken beder om lov til at bruge dine oplysninger til markedsføring. Det har du ret til at sige nej til.

2. Oplys aldrig dit CPR-nummer eller personlige kodeord
Dette gælder også i e-mails – hverken din bank eller myndighederne vil nogensinde bede dig oplyse persondata eller kodeord i en e-mail.

3. Sørg for at have sikre kodeord på alle dine mailkonti og online-profiler
Sikre kodeord består af mindst otte tegn – og både bogstaver og tal. Brug ikke din fødselsdato, dit navn eller dine børns navne. Og sørg for at have forskellige kodeord til forskellige websteder.

4. Brug antivirus, firewall og krypterede forbindelser
Sørg for, at de enheder, du er online fra, har opdaterede sikkerhedsprogrammer, og at din trådløse router o.l. er krypteret.

5. Stop deling af dine data, hvis du vil være helt hemmelig
Hvis du vil være så hemmelig som muligt, skal du både bede om navne- og adressebeskyttelse hos kommunen eller borger.dk, hvilket med visse forbehold stopper udlevering af data fra CPR-registret, og om hemmeligt nummer hos dit teleselskab, hvilket stopper dine data fra at komme på Krak og lignende tjenester. Overvej dog også, om du virkelig vil gøre dig så hemmelig, eller om der ikke også kan være en fordel i at kunne blive fundet.

Fakta: Danskerne og datasikkerhed

• 85 procent af danskerne mellem 16 og 74 år bruger ifølge Danmarks Statistik internettet dagligt eller næsten dagligt.
• 70 procent er nogle gange bekymrede for, om de oplysninger, de opgiver på internettet, bliver misbrugt.
• Danskerne er mest bekymrede for at oplyse CPR-nummer (82 procent) og bankoplysninger (79 procent). 13 procent er bekymrede for at oplyse adresse.
• 57 procent af danskerne er bekymrede for, om virksomheder, som de handler med på nettet, sælger kundernes private data videre til andre.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen af danskernes opfattelse af datasikkerhed er gennemført i forsommeren 2015. 2.003 danskere mellem 18 og 75 år har deltaget i undersøgelsen, der er gennemført via Epinions Danmarkspanel. Undersøgelsen er repræsentativ for danskerne i forhold til køn, region, uddannelse og alder.