Pressemeddelelse -

Eniro Danmark afvikler annoncenetværket Open AdExchange

I juni 2012 overtog Eniro Danmark annoncenetværket Open AdExchange. Målet var at etablere sig på markedet for tekstbaseret annoncering i tæt samarbejde med nogle af de største mediehuse i Danmark og skabe et alternativ til de øvrige aktører på markedet.

Efter mere end to års drift har Eniro Danmark besluttet sig for at afvikle driften af Open AdExchange med udgangen af december 2014:

”Vi har vurderet, at det fremtidige forretningsgrundlag for Open AdExchange ikke lever op til vores ambitionsniveau. Derfor vælger vi at afvikle driften og fokusere på andre forretningsområder, hvor vi ser et større langsigtet potentiale,” siger Stefan Kercza, der er koncernchef for Eniro, og fortsætter:

”Jeg vil samtidig gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle de loyale mediehuse, som vi har arbejdet sammen med de seneste år. Vi forventer at forsætte samarbejdet med dem på andre områder fremadrettet.”

Open AdExchange afvikles i løbet af december 2014, hvor der stadig vil køre kampagner.

Eniros salg af display-annoncering fortsætter uændret i regi af Krak Media Group, som råder over det største danske netværk til bannerannoncering mv. Netværket omfatter ud over Eniros egne sites en række mediepartnere.

Emner

  • PR, kommunikation

Kategorier

  • oax
  • open adexchange
  • eniro
  • tekstannoncering

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er en søgevirksomhed, som indsamler, filtrerer og organiserer lokal information. Vores vækst drives af brugernes øgede mobilitet og multiscreen-anvendelse, hvor vi ligger i forkant med moderne teknologiske løsninger. I mere end 100 år har Eniro hjulpet mennesker med at finde lokal information og virksomheder med at finde kunder. I dag er det en multiscreen-løsning – vores brugere søger informationer på smartphones, tablets og desktop-computere. Mobilannoncering er den hurtigst voksende del af Eniros forretning. Eniro giver dig en smart genvej til det, du søger, hvor end du er eller skal hen.

Eniro er én af de største lokale søgevirksomheder i Norden. Eniro-gruppen har ca. 2.800 ansatte og har været noteret på Nasdaq OMX Stockholm siden 2000. I 2013 var Eniros omsætning på 3.660 mio. SEK. Mere end 80 procent af Eniro-gruppens omsætning kommer fra digitale kanaler. Hovedkontoret ligger i Stockholm. Læs mere på www.enirogroup.com.

Eniro Danmark udgiver blandt andet online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark har Eniro ca. 350 ansatte.

Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968