Pressemeddelelse -

Forårstendens: Danskerne krakker planteskoler og kostumer

Foråret er kommet til Danmark, og det har været længe ventet. Danskerne har nemlig travlt med at komme i gang med havearbejdet og tilbygningen til huset. Det er der i hvert fald meget, der tyder på, når man ser på listen over de søgeord, der toppede på Krak i februar sammenlignet med januar måned.

Havearbejdet planlægges foran computeren
Øverst på listen over trendende søgeord, som danskerne slog op på Krak i februar, ligger planteskoler og havecentre, men også maskinudlejning og anlægsgartnere var populært.

”Søgestatistikken viser, at det milde vejr i februar måned gjorde danskerne ivrige efter at komme i gang med både havearbejdet og diverse husprojekter, og søgningen foretages hjemme foran computeren,” siger Stefan Kercza, administrerende direktør hos Eniro Danmark, der bl.a. står bag landets to største lokale søgetjenester, Krak og De Gule Sider.

Han bemærker også, at 60 pct. af søgningerne foretaget i februar var lokale:

”Vores data indikerer, at danskerne i høj grad bruger Krak til at finde frem til lokale håndværkere og havecentre,” siger han.

Mobilsøgning i vinterferien
Der er tydelige spor af både fastelavn og skolernes vinterferie på listen over søgninger, der hittede på mobilen i februar. Her var det nemlig et søgeord som biografer, der var steget betragteligt fra januar til februar. Men også jagten på det perfekte fastelavnskostume til børnene resulterede i, at søgeord som udklædning og kostumer steg enormt i perioden.

Det overrasker ikke Stefan Kercza:

”Der er sikkert mange forældre, der har udnyttet ventetiden i toget til f.eks. at søge efter kostumer til børnene eller familieaktiviteter i lokalområdet i vinterferien. Danskerne har i den grad taget den mobile søgning til sig. Det er nu muligt at søge overalt – både derhjemme, på jobbet og på farten. Og vores data understreger, at mobilen især bruges til her-og-nu-søgninger.”

Søgeord, der trender i februar:
1.  Planteskoler og havecentre
2.  Håndværkere
3.  Flishugger udlejning
4.  Planteskole
5.  Vinduespudser
6.  Planteskoler
7.  Bio
8.  Maskinudlejning
9.  Udlejning af minigraver
10.  Anlægsgartner

Søgeord, der trender i februar (søgninger foretaget på mobile enheder):
1.  Udklædning
2.  Kostumer
3.  Bio
4.  Planteskoler
5.  Udlejning af minigraver
6.  Fiskebutikker
7.  Statsforvaltningen
8.  Møller
9.  Vinduespudser
10.  Flishugger udlejning

*Data bygger på søgninger på Krak.dk i februar 2014 sammenlignet med januar 2014. Data er renset for søgninger på specifikke telefonnumre samt Kraks egne tjenester, f.eks. rutebeskrivelse, vejviser, krakkort og Mostrup.

Related links

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • krak
  • søgetjeneste
  • søgetrends
  • stefan kercza
  • lokal søgning
  • smartphone

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er en søgevirksomhed, som indsamler, filtrerer og organiserer lokal information. Vores vækst drives af brugernes øgede mobilitet og multiscreen-anvendelse, hvor vi ligger i forkant med moderne teknologiske løsninger. I mere end 100 år har Eniro hjulpet mennesker med at finde lokal information og virksomheder med at finde kunder. I dag er det en multiscreen-løsning – vores brugere søger informationer på smartphones, tablets og desktop-computere. Mobilannoncering er den hurtigst voksende del af Eniros forretning. Eniro giver dig en smart genvej til det, du søger, hvor end du er eller skal hen.

Eniro er én af de største lokale søgevirksomheder i Norden. Eniro-gruppen har ca. 3.000 ansatte og har været noteret på Nasdaq OMX Stockholm siden 2000. Mere end 80 procent af Eniro-gruppens omsætning kommer fra digitale kanaler. Hovedkontoret ligger i Stockholm. Læs mere på www.enirogroup.com.

Eniro Danmark udgiver blandt andet online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark har Eniro ca. 430 ansatte.

Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968