Pressemeddelelse -

Fynsk vækstvirksomhed har det mest eftertragtede regnskab

Den fynske vækstvirksomhed Refako Autodele er den virksomhed, danskerne helst vil kigge efter i regnskaberne. Det viser en ny søgestatistik fra B2B-søgetjenesten Proff.  

Proff giver adgang til offentlige regnskaber, nøgletal og ledelsesoplysninger hos alle registrerede virksomheder i Danmark, og i de seneste seks måneder har Refako suverænt været den virksomhed, der har oplevet flest søgninger i Proffs database.

Ekspansion skaber interesse blandt B2B-brugere
At netop Refako ligger i toppen af søgestatistikken, kan skyldes, at det er en virksomhed, der netop nu oplever vækst og ekspansion, forklarer Peter Rald, der er chef for Business to Business and Content hos Eniro Danmark, der står bag Proff.

”Vi kan se, at de virksomheder, danskerne søger mest på, er virksomheder, der enten klarer det rigtig godt og leverer forrygende regnskaber, eller virksomheder, der af en eller anden årsag er i mediemøllen på grund af kriser, skandaler eller konkurs,” siger Peter Rald og fortsætter:

”Refako er en virksomhed, der har oplevet kraftig vækst de seneste år, og som er i gang med at ekspandere netop nu. Samtidig er det en virksomhed med et godt renommé blandt sin kernemålgruppe, og som har sat sig solidt på markedet for autodele herhjemme. Det kan forklare den store interesse for virksomheden blandt B2B-brugerne.”

Over 3 millioner sidevisninger
Dermed er Proffs firmasøg et nyttigt redskab for virksomheder, der ønsker at tjekke økonomien hos deres samarbejdspartnere, kunder og underleverandører, og for privatpersoner, der interesserer sig for at følge med i det danske erhvervsliv, forklarer Peter Rald:

”På Proff kan man lynhurtigt danne sig et overblik over en virksomheds økonomi, herunder også analyser af regnskabet og ledelsens netværk. Det kan være en god hjælp, hvis man ønsker at orientere sig om markedet og aktørerne i en bestemt branche, eller til at tjekke soliditeten hos en ny samarbejdspartner, før man underskriver en aftale,” siger han.

I top tre på listen over de mest søgte virksomheder ligger også elektronikforhandleren Expert, der i efteråret blev begæret konkurs i Sverige, og online-auktionshuset Lauritz.com, der i 2012 kunne fremvise flotte regnskabstal, men som samtidig fik kritik for at vurdere kunstværker for lavt.

Ud over overblikket over virksomhedernes regnskaber giver Proff også adgang til information om de personer, der er involverede i virksomhedernes direktion og bestyrelse, samt oplysninger om netværk og forbindelser mellem virksomhederne.  Proff.dk har mere end 120.000 unikke brugere, der hver måned klikker over 3 millioner sidevisninger frem.

De mest søgte virksomheder på Proff.dk

1.  Refako Autodele  

2.  Expert  

3.  Lauritz.com 

4.  Mekonomen  

5.  Lejerbo 

6.  GLS 

7.  Land & Fritid 

8.  Mærsk 

9.  Lemvigh-Müller 

10.  Jysk 

11.  Vestas 

12.  Bygma 

13.  Imerco 

14.  Post Danmark

15.  Dansk Autohjælp

16.  Stihl 

17.  OK Plus

18.  MT Højgaard

19.  Meldgaard

20.  Bang & Olufsen

Søgestatistikken er indsamlet i andet halvår af 2012.


Related links

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • eniro
  • proff
  • b2b
  • firmasøg
  • virksomheder
  • regnskabstal
  • bestyrelsesnetværk

Om Proff.dk
Proff™ er en gratis markedsplads for business-to-business samhandel. Her kan man finde alt fra produkter til kontaktinformationer og finansielle informationer. Desuden kan man finde netværk mellem bestyrelsesmedlemmer i hele Danmark. Proff.dk omfatter også Krak Markedsdata, som er en online erhvervsdatabase. Med informationer om flere end 700.000 virksomheder er det et effektivt værktøj til at arbejde med segmentering, analyse, dataovervågning og emnegenerering, eller til at gennemføre salgs- og direct mail-kampagner, hvor opdateret virksomhedsinformation er vigtig.

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er Nordens største lokale søgevirksomhed. Både forbrugere og virksomheder kan benytte Eniros medier til nemt at finde ud af, hvor de kan købe produkter og services, uanset om de søger via internettet, telefonbøger eller mobiltelefonen. Med hjælp fra Eniro kan annoncører aktivt markedsføre sig over for købeklare forbrugere og virksomheder, finde nye kunder og øge deres salg.

Eniro har ca. 3.200 ansatte i Norden og Polen. Eniro har været noteret på OMX Nordic Exchange Stockholm siden 2000 og har hovedsæde i Stockholm.

Eniro Danmark udgiver blandt andet online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark har Eniro ca. 430 ansatte.

Læs mere på www.eniro.com.

Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968