Pressemeddelelse -

Her er Danmarks mest søgte topledere

Lav en milliardforretning på fastfood, og bliv Danmarks mest eftersøgte erhvervsperson. Det er opskriften for Just-Eat-iværksætteren Jesper Buch, der er den mest eftersøgte erhvervspersonlighed i Danmark lige nu.

En ny opgørelse fra søgetjenesten Proff, der samler informationer om alle registrerede virksomheder herhjemme, afslører nu, hvilke topledere og erhvervskendisser danskerne er mest nysgerrige efter at kigge i kortene. Søgefunktionen ”Roller” giver nemlig adgang til et komplet overblik over virksomhedernes topledere, bestyrelsesmedlemmer og aktionærer og ikke mindst deres relationer og netværk.

Top ti-listen over de mest søgte personer rummer alt fra sportskendisser og entertainere til it-iværksættere.

Kick ass-iværksætter indtager førstepladsen
Førstepladsen som den mest søgte person indtager Just-Eat-stifteren Jesper Buch, der i efteråret 2012 udgav bogen ”Kick-Ass” om sit iværksætterliv.

Det er ikke så underligt, mener Peter Rald, der er chef for Business to Business and Content hos Eniro Danmark, der står bag Proff.

”Jesper Buch har på kort tid fået status som det nye store iværksætterikon herhjemme. Først med den globale onlinesucces Just-Eat og senere med modeportalen Miinto samt en række andre virksomheder. Derfor er det ikke så mærkeligt, at det hans oplysninger og relationer, mange danskere er interesserede i at se,” siger Peter Rald.

Smugkig i Erik Damgaards netværk
Rolle-søgefunktionen er et redskab målrettet B2B-segmentet, men kan også være brugbar for andre nysgerrige sjæle.

”Proff Roller giver adgang til oplysninger om danske direktører og bestyrelsesmedlemmer inden for alle brancher. Det kan være nyttigt i professionel sammenhæng, hvis man vil vide, hvilke virksomheder en bestemt person er involveret i, eller gerne vil have overblik over bestemte relationer og netværk,” forklarer Peter Rald og fortsætter:

”Men det kan naturligvis også være interessant i et rent underholdningsøjemed. Proff Roller giver et fx hemmeligt smugkig i Erik Damgaards bestyrelsesposter og i Casper Christensens professionelle relationer.”

Proff er ejet af Eniro, der også står bag søgetjenesterne Krak og De Gule Sider, og informationerne i Proff stammer fra Krak Markedsdata. Proff har mere end 120.000 unikke brugere og over 3 millioner sidevisninger hver måned og er dermed Danmarks største B2B-side. Søgestatistikken er indsamlet i andet halvår af 2012.

Top ti over de mest søgte personer på Proff.dk

1.  Jesper Buch

2.  Kim Larsen

3.  Casper Christensen

4.  Flemming Østergaard

5.  Erik Damgaard

6.  Henrik Lind

7.  Peter Høyer

8.  Henrik Nielsen

9.  Bjarne Riis

10.  Martin Thorborg

Related links

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • topchefer
  • eniro
  • søgetjeneste
  • proff
  • firmasøg

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er Nordens største lokale søgevirksomhed. Både forbrugere og virksomheder kan benytte Eniros medier til nemt at finde ud af, hvor de kan købe produkter og services, uanset om de søger via internettet, telefonbøger eller mobiltelefonen. Med hjælp fra Eniro kan annoncører aktivt markedsføre sig over for købeklare forbrugere og virksomheder, finde nye kunder og øge deres salg.

Eniro har ca. 3.200 ansatte i Norden og Polen. Eniro har været noteret på OMX Nordic Exchange Stockholm siden 2000 og har hovedsæde i Stockholm.

Eniro Danmark udgiver blandt andet online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark har Eniro ca. 430 ansatte.

Læs mere på www.eniro.com.

Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968