Pressemeddelelse -

Her er de mest søgte erhvervspersoner og virksomheder i tredje kvartal

Store familieejede virksomheder som Lego, Bestseller og Jysk fascinerer fortsat danskerne. Det fastslår den seneste søgestatistik fra B2B-søgetjenesten Proff.dk. I årets tredje kvartal gjorde en ny iværksættervirksomhed dog også sit indtog på listen over de mest søgte virksomheder. Washa, der er en online vaske- og renseservice, er den niende mest søgte virksomhed og den mest trendende virksomhed sammenlignet med årets andet kvartal.

Danskernes stigende interesse for Washa kan bl.a. skyldes, at virksomheden medvirker i DR-programmet ”Løvens Hule”, der første gang rullede over skærmen i starten af september. Ifølge Allan Jakobsen, der er administrerende direktør i Eniro Danmark, er det nemlig ofte virksomheder, der er synlige i medierne, som vækker interessen hos danskerne:

”Når en virksomhed medvirker i et program på DR1, er det klart, at der følger en masse opmærksomhed med. Washa fik allerede i løbet af sommeren god omtale i forbindelse med en investering fra Berendsen, men med ”Løvens Hule” kommer de jo ud til hundredetusindvis af danskere, der med et par klik på mobilen kan søge oplysninger om dem på nettet og se både regnskaber og nøgletal om virksomheden.”

Allan Jakobsen nævner desuden, at Washa ikke er den eneste virksomhed på listen, som har fået eksponering i DR-programmet, hvor iværksættere kan præsentere deres ide for nogle af landets førende erhvervsfolk. En af dem er nemlig Birgit Aaby, der ejer rengøringsvirksomheden Combi Service, som også har sneget sig ind på oversigten.

Lakridskongen regerer fortsat
På Proff.dk er det også muligt at søge efter personer, og det er noget, danskerne benytter sig af til at blive klogere på særligt de mere kendte ansigters forretningsmæssige forhold. Johan Bülow er den erhvervsperson, som flest danskere har søgt på Proff.dk. Tidligere på året kunne lakridskongen, som han også kaldes, fremlægge et overskud på 10,9 millioner kroner i firmaet Lakrids By Bülow, og i tredje kvartal kunne man i flere medier bl.a. læse, at Johan Bülow er kommet med i gruppen af erhvervsfolk, der vil gøre racertalentet Nicolaj Møller Madsen til Le Mans-vinder.

Ifølge Allan Jakobsen bruger mange danskere dog også Proff.dk til andet end at få stillet nysgerrigheden om erhvervspersoner i medierne søgelys:

”Skal man validere en potentiel forretningspartner, er det altså fornuftigt lige at danne sig et overblik over, i hvilke virksomheder vedkommende fx har en bestyrelsesplads eller på anden måde er involveret. ”

Proff, mest søgte virksomheder, Q3 2015

  1. REMA 1000
  2. Lego
  3. Mærsk
  4. Jysk
  5. Novo Nordisk
  6. Bestseller
  7. Ilse Jacobsen
  8. Ree Holding
  9. Washa
  10. Combi Service

Mest trendende: 1. Washa, 2. Combi Service, 3. Erik Bagger

Proff, mest søgte personer, Q3 2015

  1. Johan Bülow
  2. Casper Christensen
  3. Dennis Knudsen
  4. Jesper Buch
  5. Karsten Ree

Mest trendende: 1. Johan Bülow, 2. Kølpin, 3. Dennis Knudsen

Om Proff
Proff er et unikt valideringsværktøj med fokus på business-to-business-samhandel. Det er stedet, hvor du frit tilgængeligt finder flest samlede informationer om dansk erhvervsliv med nøgletal og data omkring virksomheder og ledere – alt sammen gratis. Proff har over 400.000 brugere og ca. fem millioner sidevisninger hver måned.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • proff
  • allan jakobsen
  • johan bülow
  • combi service
  • søgestatistik
  • nøgletal
  • washa

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er en søgevirksomhed, som indsamler, filtrerer og organiserer lokal information. Vores vækst drives af brugernes øgede mobilitet og multiscreen-anvendelse, hvor vi ligger i forkant med moderne teknologiske løsninger. I mere end 100 år har Eniro hjulpet mennesker med at finde lokal information og virksomheder med at finde kunder. I dag er det en multiscreen-løsning – vores brugere søger informationer på smartphones, tablets og desktop-computere. Mobilannoncering er den hurtigst voksende del af Eniros forretning. Eniro giver dig en smart genvej til det, du søger, hvor end du er eller skal hen.

Eniro er én af de største lokale søgevirksomheder i Norden. Eniro-gruppen har ca. 2.100 ansatte og har været noteret på Nasdaq OMX Stockholm siden 2000. I 2014 var Eniros omsætning på 3.002 mio. SEK, og EBITDA var 631 mio. SEK. Over 90 procent af Eniro-gruppens annonceomsætning kommer fra digitale kanaler. Hovedkontoret ligger i Stockholm. Læs mere på www.enirogroup.com.

Eniro Danmark udgiver blandt andet online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark har Eniro ca. 260 ansatte.

Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968