Pressemeddelelse -

Kom helt tæt på Post Danmark Rundt med Krak

Er du til en dramatisk etape-afslutning på Frederiksberg Allé? Vil du stå forrest, når rytterne kæmper en indædt kamp om at komme først over den stejle Kiddesvej i Vejle? Eller måske vil du hellere følge de skarpe cykelryttere på den 235 km lange strækning mellem Ringkøbing og Aarhus, der er årets længste etape. Danmarks mest brugte lokale søgetjeneste, Krak, giver nemlig igen i år de op mod 500.000 cykelglade tilskuere et overblik over alle lokale detaljer på løbets seks etaper.

”Hvert år tiltrækker Post Danmark Rundt cykelentusiaster og nysgerrige danskere i alle aldre og over hele landet. Derfor giver Krak igen i år danskerne en hjælpende hånd til at få overblik over etaperne, så de nemt kan udpege de steder, hvor de vil opleve profiler som Jakob Fuglsang, Lars Bak, Michael Valgren og de andre cykelhelte i løbet, hvor store Tour de France-hold som Tinkoff-Saxo, Sky, Astana og Lotto-Soudal stiller op,” siger Allan Jakobsen, der er administrerende direktør i Eniro Danmark, der står bag Krak.

I alt deltager syv af de hold, som danskerne har kunnet følge i Tour de France, da Team Europcar, MTN-Qhubeka og Bora-Argon 18 også er på startlisten. Hos Post Danmark Rundt glæder man sig også til at byde de mange stjerner og tilskuere velkommen. Løbsdirektør Jesper Worre fortæller:

”Post Danmark Rundt er sommerens største danske sportsbegivenhed, og vi forventer igen at kunne præsentere masser af store cykelnavne for de mere end 500.000 tilskuere, der traditionelt møder frem. Vi tror og håber, at Kraks webtjeneste kan hjælpe endnu flere til at finde den perfekte plads i vejkanten.”

Sådan ser du Post Danmark Rundt på Krak.dk:

  • Gå ind på http://postdanmarkrundt.krak.dk.
  • Her får du et danmarkskort med de seks etaper, hvor du kan klikke dig ind på hver enkelt etape, zoome ind og ud og se ruten i detaljer.
  • Du kan se ruten på både almindeligt kort og på luftfotos, der kan zoomes ind til de helt præcise detaljer.

Fakta om Post Danmark Rundt-ruten 2015
4. august, 1. etape: Struer-Holstebro, 180 km
5. august, 2. etape: Ringkøbing-Aarhus, 235 km
6. august, 3. etape: Vejle-Vejle, 185 km
7. august, 4. etape: Slagelse-Frederiksværk, 115 km
7. august, 5. etape: Helsingør (enkeltstart), 13,6 km
8. august, 6. etape: Hillerød-Frederiksberg, 155 km
Samlet distance 880 km.

For mere information om Krak og Post Danmark Rundt-ruten:
Kristoffer Apollo, kommunikationschef, Eniro Danmark, tlf. 27 90 31 02, kristoffer.apollo@eniro.com
Jesper Worre, løbsdirektør, Post Danmark Rundt, tlf. 20 11 08 78, jesper.worre@dcu-cykling.dk

Related links

Emner

  • Webmedier

Kategorier

  • cykling
  • kort
  • post danmark rundt
  • krak
  • etaper
  • søgetjeneste

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er en søgevirksomhed, som indsamler, filtrerer og organiserer lokal information. Vores vækst drives af brugernes øgede mobilitet og multiscreen-anvendelse, hvor vi ligger i forkant med moderne teknologiske løsninger. I mere end 100 år har Eniro hjulpet mennesker med at finde lokal information og virksomheder med at finde kunder. I dag er det en multiscreen-løsning – vores brugere søger informationer på smartphones, tablets og desktop-computere. Mobilannoncering er den hurtigst voksende del af Eniros forretning. Eniro giver dig en smart genvej til det, du søger, hvor end du er eller skal hen.

Eniro er én af de største lokale søgevirksomheder i Norden. Eniro-gruppen har ca. 2.100 ansatte og har været noteret på Nasdaq OMX Stockholm siden 2000. I 2014 var Eniros omsætning på 3.002 mio. SEK, og EBITDA var 631 mio. SEK. Over 90 procent af Eniro-gruppens annonceomsætning kommer fra digitale kanaler. Hovedkontoret ligger i Stockholm. Læs mere på www.enirogroup.com.

Eniro Danmark udgiver blandt andet online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark har Eniro ca. 260 ansatte.

Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968