Pressemeddelelse -

Nu kan du få dine trafikmeldinger på Krak

Vil du undgå køen på motorvejen og generende vejarbejde, når du kører igennem Danmark? Så kan du få hjælp af Krak, der har gjort mange flere trafikinformationer frit tilgængelige på sine kendte kort.

”Rigtig mange af vores 2 millioner brugere anvender Krak til kortopslag og planlægning af kørsel. Derfor er det naturligt for os at supplere vores lokale søgning med helt aktuelle lokale informationer om trafikforholdene, så vores kort bliver endnu mere brugbare for de danske bilister,” siger adm. direktør Allan Jakobsen fra Eniro Danmark, der bl.a. står bag Krak, som er Danmarks største søgetjeneste.

På kortene på Krak.dk er der mulighed for at klikke to nye lag informationer på kortet:

  • Trafikmeldinger, der viser Vejdirektoratets meldinger om ulykker og vejarbejde. Meldingerne angives med ikoner på kortet, og ved klik på ikonerne får man yderligere detaljer om trafikmeldingen, og hvor længe den forventes at være aktuel.
  • Livetrafik, der angiver den aktuelle trafikale belastning på vejene med en farveskala fra grøn (frit flydende trafik) til rød (tæt trafik med risiko for forsinkelse). Oplysningerne om livetrafik leveres af TomTom.

Trafikinformationerne bliver gennemsnitligt opdateret hvert 3. minut. Informationerne om livetrafik kan også klikkes frem på Kraks smartphone-app.

Related links

Emner

  • Transport

Kategorier

  • kraks kort
  • trafikmeldinger
  • trafikinformation
  • krak
  • eniro
  • allan jakobsen
  • livetrafik

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er en søgevirksomhed, som indsamler, filtrerer og organiserer lokal information. Vores vækst drives af brugernes øgede mobilitet og multiscreen-anvendelse, hvor vi ligger i forkant med moderne teknologiske løsninger. I mere end 100 år har Eniro hjulpet mennesker med at finde lokal information og virksomheder med at finde kunder. I dag er det en multiscreen-løsning – vores brugere søger informationer på smartphones, tablets og desktop-computere. Mobilannoncering er den hurtigst voksende del af Eniros forretning. Eniro giver dig en smart genvej til det, du søger, hvor end du er eller skal hen.

Eniro er én af de største lokale søgevirksomheder i Norden. Eniro-gruppen har ca. 2.100 ansatte og har været noteret på Nasdaq OMX Stockholm siden 2000. I 2014 var Eniros omsætning på 3.002 mio. SEK, og EBITDA var 631 mio. SEK. Over 90 procent af Eniro-gruppens annonceomsætning kommer fra digitale kanaler. Hovedkontoret ligger i Stockholm. Læs mere på www.enirogroup.com.

Eniro Danmark udgiver blandt andet online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark har Eniro ca. 260 ansatte.

Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968